Gadgets

Samsung gør det igen: Apple mobbes i ny video

Samsung gør tykt grin med Apple i ny reklamevideo for Galaxy S9.

Samsung har nærmest gjort det til en tradition at mobbe Apple eller Apple-brugere og den seneste Galaxy S9-reklamevideo er ingen undtagelse. Denne gang langer Samsung ud efter den såkaldte performace throttling-funktion, der sænker hastigheden på iPhone-modeller med et slidt batteri.

I videoen går en ung kvinde alskens trængsler igennem, fordi hendes iPhone simpelthen nægter at afvikle de apps, hun har brug for i givne situationer. Samtidig kan hun se på, at for de (mistænkeligt mange) Samsung-brugere omkring hende, går livet som en leg.

 

Samsung får kritik

Men. For en gangs skyld får Samsung hug for sit mobberi. Samsung har nemlig valgt ikke at sammenligne S9 med iPhone X, men med den knapt fire år gamle iPhone 6. Man kan ret nemt argumentere for, at det ikke er helt rimeligt … Samtidig virker pointen temmelig overdrevet. Blandt andet skriver CNET, at sammenligningen er som at sammenligne Goliath med Davids underernærede lillebror. Men hey, i krog og kærlighed gælder alle kneb.

Kæmpesucces for Samsung

Samsungs vane med at mobbe Apple startede i 2012. Da iPhone 5 røg til salg, blev den fulgt til dørs af en tv-reklame, hvor Samsung mobbede de såkaldte ”Apple-fanboys” for at købe varm luft (”Stikket til hovedtelefonerne sidder i bunden!”) og antyde, at iPhone var for de gamle. Unge ville have Samsung i stedet. Angrebet på Apple blev en kæmpesucces, der katapulterede Samsung frem i rampelyset som bannerfører for Android-platformen.

 

”The Next Big Thing”, som video-kampagnen blev døbt, blev den mest sete tech-video i 2012 – og Galaxy S3 blev sideløbende den bedst sælgende Samsung-smartphone nogensinde.

Siden har Samsung gjort grin med både notch og hovedtelefon-ongle på iPhone X, ligesom Apples sene introduktion af både store skærme, vandtætte telefoner og påstået korte batterilevetid har været genstand for spot.

Se videoen, der startede det hele her:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.