Gadgets

Samsung har hele fem Galaxy-modeller på vej i starten af 2019

Samsung bekæmper vigende salg ved at lancere hele fem smartphone-topmodeller inden for det næste halve år, hævder avis.

Vi nærmer os stille og roligt den næste Galaxy-lancering og står den seneste rapport fra Wall Street Journal til troende, så kan vi forvente ikke bare to, men en hel håndfuld topmodeller fra Samsung denne gang.

Tre gange S10

Avisen hævder at Galaxy S10 lanceres i løbet af februar måned – og i stedet for at lancere de vanlige to modeller (en stor og en lille, red.) vil Samsung lancere tre forskellige udgaver af S10 på samme tid; en stor, en medium og en lille. Desuden skriver avisen, at skærmene på de tre telefoner vil variere fra 5,8 tommer til 6,4 tommer.

 

Det forventes at de tre S10’ere vil have et helt nyt design, da sidste års S9 var stort set identisk med forrige års S8. Blandt andet vil Samsung droppe notch’en til fordel for et hul i skærmens øverste venstre hjørne – den såkaldte Infinity-O-skærm, som Samsung viste frem i starten af november (se billede nedenfor). Lækkeren Evan Bless hævder desuden, at S10-modellerne vil få såkaldt Ultrasonisk Fingeraftrykslæser, som laves i samarbejde med Qualcomm. Det bliver også en ny processor fra Qualcomm, der skal give telefonen saft og kraft, angiveligt kommer den til at hedde Snapdragon 8150.

Galaxy S10
Infinity-O designet er tredje fra venstre.

 

 

Seks kameraer

Avisen hævder også, at Samsung forbereder en fjerde version af Galaxy S10 med 5G-tilslutning og en endnu større skærm. Enheden, der går under navnet Beyond X skal angiveligt have en skærm på hele 6,7 tommmer og brutale seks (!) kameraer ombord; to på fronten og fire på bagsiden.

Samsung lancerede for nyligt Galaxy A9 med fire kameraer på bagsiden, så rygtet lyder ikke helt vanvittig. Det normale selfie-kamera på fronten flankeres sandsynligvis af en vidvinkellinse.

Foldbar Galaxy Flex

Den sidste topmodel på bedding skulle være den mytiske foldbare smartphone, som Samsung gav os et glimt af tidligere på måneden. Sydkoreas Yonhap News Agency hævder at telefonen vil koste 1.770 dollars (cirka 12.000 kr.) og vil få navnet Galaxy F. Men Wall Street Journal skriver, at to andre navne er i spil, nemlig ”Samsung Flex” og ”Galaxy Flex”.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.