Teknologi

Samsung ignorerer sikkerhedshul i Smart TV

Otte gange var sikkerhedsfirmaet Neseso i kontakt med Samsung, før den koreanske elektronikgigant svarede, at den svaghed, som sikkerhedseksperterne havde fundet i firmaets Smart TV, ikke udgjorde nogen trussel.

Måske efter devisen, “It’s not a bug, it’s a feature!”. Hvem ved? Vi synes nu ikke det lyder helt godt.

 

Kort og godt består fejlen i, at en hacker kan få fri adgang til hele dit hjemmenetværk via tv’et, skriver The Register.

Det sker via Wi-Fi Direct autentificeringen af andre enheder, som er koblet trådløst til fjernsynet. For at gøre dette så nemt som muligt – og undgå at eksterne enheder skal godkendes igen og igen, hver gang tv’et tændes – tillader Samsung nemlig, at “trusted devices” føjes til en liste over forhåndsgodkendte enheder. Disse identificeres via deres såkaldte MAC-adresse, der er et unikt, fysisk serienummer, som alle netværksparate dimser er udstyret med.

 

Men eftersom det er ret nemt at overvåge et trådløst netværk og snuse sig frem til, hvilke MAC-adresser, som er forbundet til det, så kan en hacker kamuflere sig som et “trusted device”, få fuld adgang til alle Samsung-tv’ets smarte funktioner (inklusive DLNA skærmspejling og fjernbetjening) og derefter bruge tv’et som bro til at få adgang til hele resten af netværket.

Er mit Samsung Smart TV berørt?

Det er Samsung SMART TV-produkter, som kører Tizen OS og firmware verison 1480, der er berørt af denne sikkerhedstrussel, men Neseso vil ikke afvise, at det kan gælde flere produkter og softwareversioner. Disse er blot ikke blevet testet.

Hvis du ejer et berørt Samsung-tv og vil sikre dig imod hackerangreb, bør du fjerne alle forhåndsgodkendte enheder og undgå at benytte dig af Wi-Fi Direct.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.