Samsung har netop introduceret Galaxy A56, Galaxy A36 og Galaxy A26, der byder på et nyt design, nye AI-funktioner og forbedret hardware.
Samsung bringer mere AI til A-serien med Galaxy A56, A36 og A26 Samsung udvider nu sine AI-funktioner til deres mere prisvenlige smartphones. De nye Galaxy A56, A36 og A26 telefoner bliver udstyret med, hvad Samsung kalder “awesome intelligence” , hvilket introducerer en række AI-baserede billedredigeringsværktøjer, der tidligere kun fandtes i de dyrere S25-modeller.
De nye A-modeller har bla. fået en forbedret objektfjernelse, nye fotoeffekter samt Google’s Circle to Search, som lader brugere søge efter tekst eller billeder blot ved at tegne en cirkel på skærmen.
Galaxy A36 (venstre) og Galaxy A26 6 års opdateringer Samsung lover også imponerende seks års Android-opdateringer, samt 6 års sikkerhedsopdateringer, hvilket er en velkommen forbedring sammenlignet med tidligere A-modeller.
Designforbedringer og hardwareopgraderinger Udover AI-opdateringerne har Samsung også foretaget små ændringer i designet. De tre modeller har nu alle 6,7” FHD+ skærme med op til 120Hz opdateringsfrekvens, hvilket er større end skærmene i sidste års modeller. Kameraopsætningen på A56 forbliver stort set uændret med en 50 MP hovedsensor, 12 MP ultravidvinkel-kamera og en 5 MP makro-sensor, mens selfiekameraet er på 12 MP.
Mht. processor får A56 en Exynos 1580 chip, mens A36 benytter den noget ældre Snapdragon 6 Gen 3 chip. Situationen er den samme med A26, der drives af en ældre Exynos 1380 chip. Batteriet er 5.000 mAh på alle modeller, men kun A56 og A36 understøtter 45W hurtigopladning . Derudover får A26 for første gang IP67-certificering, hvilket gør den modstandsdygtig over for vand og støv.
Pris og tilgængelighed Samsung Galaxy A56, A36 og A26 lanceres senere i marts måned. De tre telefoner vil være tilgængelige i flere farver afhængigt af modellen.
Herunder er de vejledende danske priser for telefonerne:
Samsung Galaxy A56 (8 GB / 128 GB) – vejledende pris fra 3.699 kroner Samsung Galaxy A36 (8 GB / 128 GB) – vejledende pris fra 2.999 kroner Samsung Galaxy A26 (6 GB / 128 GB) – vejledende pris fra 2.299 kroner Galaxy A56 kommer i fire farver Læs også: Samsung Galaxy Z Fold7 lækket på billeder