Samsung har løftet sløret for verdens første 4K skærm med en opdateringsfrekvens på 240Hz.
CES 2022 er så småt ved at gå i gang og Samsung er klar med en nyhed på skærm-fronten.
Samsung Odyssey Neo G8 er 32-tommer gaming-skærm med verdens første 4K 240Hz panel. Skærmen er desuden curved (1000R) og benytter sig af Quantum Mini LED-bagbelysning. Responstiden er 1ms.
Takket være mini-LED teknologien, har Neo G8 en maksimal lysstyrke på 2000 nits. Antallet af dimming zones er dog ukendt.
På bagsiden af skærmen, har Neo G8 “CoreSync-belysning”: hvilket analyserer farverne i skærmbilledet projicerer dem på væggen. Umiddelbart lyder dette lidt ala Philips Ambilight-teknologi.
Skærmen har desuden 2x HDMI 2.1 porte, samt en DisplayPort 1.4 indgang.
Samsung Smart Monitor M8
Udover gaming-skærmen Neo G8, præsenterede Samsung også en Smart Monitor med fjernbetjening. Smart Monitor M8, er efterfølgeren til M7, som nu har et webcam, der fungerer med en indbygget Google Duo-app. Skærmen kommer desuden forudinstalleret med apps i form af streamingtjenester, sådan man kan bruge skærmen som et smart-tv. Skærmen er på 32″ med en 4K-opløsning.
Samsung UHD Monitor S8
Samsung S8 blev også præsenteret, med fokus på content creation. Skærmen kommer i en 32″ og 27″ udgave, med 4K-opløsning. Ifølge Samsung er det verdens første skærm, der er certificeret som “blændfri” af Underwriters Laboratories.
S8 dækker 98% af DCI-P3-farverummet, VESA DisplayHDR 600-certificering (kun 32″). Monitoren har USB-C-forbindelse, hvor man eksempelvis fremvise billede og lyd fra en bærbar computer, samt modtage op til 90W strøm.
Priser og lancering
Skærmene er planlagt en lancering engang i første halvdel af 2022. Priserne er indtil videre ukendte, dog vil mere information blive afsløret under CES 2022.
Læs også: Xiaomi klar med to nye flagskibstelefoner: Xiaomi 12 og 12 Pro