NEW YORK: Der er en ny konge af erhvervs-androider i byen og den hedder Samsung Note 8. Koreanerne lancerede Note 8 ved et stort event på det fashionable Upper East Side i New York og iNPUT var naturligvis til stede.
Som rygterne hævdede, er Note 8 udrustet med en imponerende store 6,3 tommer QUD+ Amoled-skærm, der går helt til kant – og folder rundt om kanterne, som på S8+.
Dobbelt kamera Note 8 har også fået et dobbelt kamera-setup, der giver mulighed for den dSLR-lignende portrætfunktion med sløret baggrund, som Samsung har valgt at kalde Live Focus . Tricket er, at både telekameraet og vidvinkelkameraet skyder på samme tid – og begge billeder gemmes. Dermed kan sløringseffekten justeres både undser og efter fotografiet er taget.
Begge kameraerne har også udrustet med optisk billedstabilisering.
Det der med batteriet … Samsung adresserede selv elefanten i rummet; hvordan med batteriet.
Forgængeren Note 7 blev berygtet for et batteriproblem, der betød, at Samsung måtte trække samtlige telefoner hjem fra markedet. Også dem, der allerede var blevet solgt – det må have været ualmindelig dyre lærepenge. En gentagelse vil være en katastrofe for Samsung, hvorfor de har iværksat et otteplans sikkerhedstjek, der blandt inkluderer røntgenbilleder af telefonens interne komponenter.
Hele seancen blev simpelthen åbnet med en video, hvor Samsung takkede sine kunder for at blive ved med at tro på dem. Så var den lige som ude af verden – og showet kunne begynde.
Malurt i bægeret Samsung har valgt at designe Note 8 med samme layout på bagsiden som S8 – og dermed bliver et af de største kritikpunkter fra S8 altså videreført i den nye topmodel: Fingeraftrykslæseren sidder ved siden af kameraet. Det var et af de største kritikpunkter vi havde, da vi anmeldt Galaxy S8 tidligere i år.
7.700 kr. Note 8 kommer til at koste lige i underkanten af 8.000 kr. i butikkerne når den rammer Danmark, hvilket er en del under, hvad den største konkurrent, iPhone 8 ventes at komme til at koste. Oven i købet får man så en DeX med i købet – altså en dockingstation, der vil gøre telefonen til en fuld computer med skærm, mus og tastatur – den pakke er unik for norden.
Note 8 vil være at købe i butikkerne d. 15 september.