Gadgets

Samsung lancerer nye 8K fjernsyn med understøttelse af Apple AirPlay 2 og iTunes

Samsungs nye fjernsyn understøtter også Apples iTunes og AirPlay 2

LAS VEGAS: CES messen i Las Vegas er knapt kommet igang før Samsung starter charmekampagnen for deres nye fjernsyn. Og der er faktisk en del nyheder i deres kommende QLED og MicroLED fladskærme der dukker op på hylderne i løbet af de næste måneder. Først og fremmest kommer der selvfølgelig 8K topmodeller i både QLED og MicroLED i et design helt uden kanter (Som dog formentlig bliver exceptionelt dyrt). Selv om der nærmest endnu ikke findes indhold i den voldsomme opløsning er alle tv-producenterne klar til at kaste sig over formatet – og altså også Samsung.

Apple på Samsung

En ting er hardware – de nye fjernsyn har også et par interessante software nyheder. Måske mest overraskende er, at Apples iTunes og AirPlay services nu også kommer til Samsungs fjernsyn. Du vil altså kunne købe og streame indhold fra iTunes og bruge en iOS enhed til at streame indhold til de nyeste Samsung fjernsyn. Det kan blive ganske vigtigt for Apple, der får en større og større del af deres indtægter via tjenester (Og enormt vigtigt set i forhold til Apples nuværende problemer med at sælge iPhones). Næste år ventes de også at lancere en ny videotjeneste, der formentlig skal tage kampen op med eksempelvis Netflix, hvilket betyder at de skal være de samme steder som netop Netflix, hvilket de indtil nu har virket lidt bange for – men for kort tid siden tillod de dog Apple Music på Amazon Alexa enheder, og nu altså også tjenester på Samsung tv. Så det er tydeligt at Apple arbejder i den retning hele tiden.

 

Udover Apple får Samsungs tv også indbygget understøttelse af Googles assistent og Alexa, hvilket dog er noget mindre overraskende. Samsung mener det altså, når de siger at de vil have at fjernsynet skal være centrum i det intelligente hjem i fremtiden.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.