GadgetsTophistorie

Ny billig 5G-telefon fra Samsung

Med en prislap på 1.699 kroner bliver Samsung Galaxy A22 5G en af de billigste telefoner med 5G i Danmark.

Samsung lancerer en ny og prisvenlig 5G-telefon: Galaxy A22 5G.

5G-smartphones bliver billigere og billigere. Nu er Samsung klar med et nyt medlem i Galaxy A-serien, til en meget lav pris. Prisen på Galaxy A22 5G bliver blot 1.699 kroner, hvilket gør den til en af de billigste telefoner med 5G i Danmark.

 

“Samsung Galaxy A22 5G revolutionerer daglige rutiner med et hurtigere og mere responsivt 5G-netværk. Med realtidsforbindelse kan du få mere gjort uden at vente.” Lyder det fra Samsung.

Drivkraften i telefonen er et Dimensity 700-chipset fra MediaTek, med otte kerner. Chipsettet understøtter teoretiske 5G-downloadhastigheder på op til 2,77 gigabit i sekundet. Chippen følges af 4GB RAM og 64GB lagerplads, med mulighed for udvidelse med SD-kort.

 

Stor 90Hz-skærm og tre kameraer

Skærmen er på 6,6″ af typen TFT, med en 1080p+ opløsning. Derudover har skærmen en opdateringsfrekvens på 90Hz, hvilket gør oplevelsen mere flydende, sammenlignet med en standard skærm på 60Hz.

Telefonen er udstyret med tredobbelt kameramodul bagpå, der består af et 48MP primært kamera, et 5MP ultrawide kamera, samt en 2MP dybdesensor. Frontkameraet er på 8MP.

 

Batteriet er på fornuftige 5.000 mAh med understøttelse af 15W opladning. På siden af telefonen finder man også en fingeraftrykslæser.

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy A22 5G kan købes den 1. juli, til en vejledende pris på 1.699 kroner. Telefonen kan fås i farverne grå, hvid, eller pink.

 


Læs også: Microsoft introducerer snart næste generation af Windows

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.