TeknologiTophistorie

Samsung lukker ned for produktionen af LCD TV

Efter mere end tre årtier i branchen, lukker Samsung nu ned for produktionen af LCD-paneler til TV. Stigende konkurrence og faldende priser er de primære årsager.

Efter mere end tre årtier i branchen, lukker Samsung nu ned for produktionen af LCD-paneler til TV.

Stigende konkurrence fra kinesiske og taiwanesiske producenter, samt faldende priser på LCD-paneler, får Samsung Display til at stoppe produktionen af LCD displays.

 

“Samsung Display has decided to close its liquid-crystal display (LCD) business in June, hobbled by a declining global competitive edge due to cheaper products made by its Chinese and Taiwanese counterparts, according to the industry, Sunday.” Lyder det fra det koreanske medie, The Korea Times.

Samsung havde oprindeligt planlagt et exit i slutningen af 2020, men valgte at udskyde nedlukningen til slutningen af 2022. Dette var grundet stigende priser på LCD displays under corona-pandemien. Produktionen stopper derfor cirka et halvt år før planlagt.

 

Vil fokusere på OLED og quantum dot (QD)

Samsung Display vil altså ikke længere producere LCD-skærme til fjernsyn, fra slutningen af juni måned. Fokus vil i stedet blive lagt på at fremstille OLED- og quantum dot (QD)-paneler.

Tidligere på året lancerede Samsung deres første QD-OLED TV og det forventes at de vil udvide produktionen fremover.

 

Fra at være en af de største LCD TV-producenter, har Samsungs markedsandel gradvist faldet siden 2014, hvor de stod for 22% af markedet. I dag er dette tal blot 2%.


Læs også: Microsoft arbejder på konkurrent til Mac Mini: Project Volterra

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.