Samsung har været i problemer i high-end tv segmentet i et par år fordi LG overhalede dem indenom med deres OLED fjernsyn. I starten var det ikke et enormt problem fordi prisen på OLED var så absurd høj, at Samsung mere eller mindre kunne ignorere konkurrencen – men så faldt priserne og i dag koster flere af LG’s OLED fjernsyn under 20.000 kr. i 65″. Det må Samsung gøre noget ved, og det gør de så med deres topmodel QE65Q9FNAT – som jeg for nemheds skyld kalder Q9 fra nu af. Jeg har fået fjernsynet til test, og må sige at det var med en hvis skepsis jeg satte det op. Jeg har helt klart været af det indtryk at intet LED baseret tv kunne hamle op med OLED i billedkvalitet – simpelthen fordi teknologien i LED tv ikke er i stand til det. Men det er den så. Og Q9 leverer en billedkvalitet, der snildt matcher LG’s bedste OLED tv – og faktisk overgår den på flere måder.
Pænt men underdrevet design Samsung har tidligere leget en del med designet på deres tv – det var dem, der sidst opgav det buede design (Eller rettere, det findes stadigvæk, hvis du skulle have den slags lyster – men tro mig, det er ved at dø). Under alle omstændigheder er Q9 ikke verdens tyndeste tv – den ære har LG’s W serie vist stadigvæk – og faktisk er det som om, Q9 er lidt ligeglad. Det er sort og lidt bombastisk – selv om kanten rundt om tv’et er helt tynd og du derfor forfra nærmest kun ser billedet.
Hænger du fjernsynet op på væggen har det en af de features jeg elsker ved Samsungs Frame serie – nemlig at det hænger helt fladt ind til væggen. Hvad er pointen med et ultratyndt tv hvis beslaget så alligevel får det til at hænge 10 cm. fra væggen?
Står det på et bord får du også en relativt pæn bagside uden en bunke stik fordi det hele er samlet i boksen under tv’et – og den ene ledning føres ud igennem standen.
Sort er… Sort? Et af de store problemer med LED teknologien er simpel: Sort er alt for ofte reelt ikke sort. Sidebelyst LED har simpelthen den indbyggede svaghed at lyset aldrig kan blive helt jævnt – og sort vil aldrig blive rigtigt sort. Men med Q9 har Samsung valgt, at sidebelyst LED ikke er godt nok – i stedet har de udviklet og fintunet deres QLED teknologi og belyst den direkte bagfra i stedet for fra siden. På den måde lykkedes det at isolere lyset ganske effektivt og de sorte dele af billedet forbliver sorte – i hvert fald langt det meste af tiden, for der er nogen gange en smule “aura” rundt om oplyste objekter på en helt sort baggrund. Men det er meget lidt og noget de færreste vil have problemer med.
Samtidig er en stor fordel med dette tv at det er meget lysstærkt – omkring 2.000 nits. I praksis betyder det, at du kan se tv selv i et ekstremt lyst lokale uden at miste detaljer. Det er noget nær det bedste jeg har set på et fjernsyn nogensinde.
Utrolige farver Hvis der er et sted, hvor Samsung har haft overtaget siden de lancerede QLED brandet, er på farverne. Farverne på Q9 tager endda de kvaliteter til et helt nyt sted, for jeg tror aldrig, jeg har set så lækre farver på et tv. Det skal dog siges, at det kræver lidt fiflen med indstillingerne for at få et bare nogenlunde resultat, for i standardindstillingen er det faktisk ret forfærdeligt at kigge på. Til gengæld fungerer film-indstillingen ganske udmærket og har både fornuftige farver og en hvidbalance der giver nogenlunde mening. Spil-tilstanden er også glimrende – især til spil som FIFA og actionspil. Med en Xbox One X eller en PS4 Pro i 4K får man virkelig en ret fantastisk oplevelse fordi fjernsynets reaktionstid er ekstremt lav.
Generelt er der virkelig bare enormt meget smæk på – og film som Valerian and the City of a Thousand Planets, som jeg efterhånden er begyndt at bruge som benchmarking fordi den visuelt er så vanvittigt lækker i 4K HDR, ser helt forrygende ud på Q9. (PS: Du skal ikke se den for handlingen.)
Kun én ledning Jeg elsker, at Samsung har flyttet alle de irriterende forbindelser ned i en ekstern boks. Det er praktisk på næsten alle måder – både hvis tv’et står på et møbel og hvis det bliver sat op på væggen. Nede i boksen – der er ret stor – sidder en bunke HDMI stik, optisk lyd og endda strømkablet. På den måde kan man altså slippe med kun at føre en enkelt ledning op til tv’et. Og Samsung er endda smartere end “bare” at give mulighed for at gemme det hele i et skab under fjernsynet – du kan gemme det i et skal langt væk fra fjernsynet, for kablet der følger med er 5 meter langt – og du kan endda købe et på op til 15 meter, hvilket virkelig gør konceptet utroligt anvendeligt. Samtidig er kablet utroligt tyndt – hvilket igen betyder, at opsætningen bliver let at få til at se lækkert ud også selv om du ikke går igang med at fræse ledningen ind i væggen.
En sidste lille detalje er, at fjernsynet kan vise den baggrund, det bliver hængt op på, hvilket især er lækkert hvis det bliver hængt op på en væg med tapet – på den måde vil fjernsynet nærmest gå i ét med væggen.
Smart TV der faktisk kan bruges Er du sådan lidt puritansk indstillet, og eventuelt modstander af bokse eller dongles under fjernsynet, kan du slippe for det hele ved at bruge Samsungs Smart tv funktionaliteter. Det hele er bygget på Samsungs eget styresystem Tizen, og du kan finde langt de fleste tjenester du bruger i hverdagen på fjernsynet. Faktisk er det ikke lykkedes mig at finde en tjeneste jeg selv bruger, som ikke kan installeres på Q9. Dermed ikke sagt, at det ikke findes – men hvis du bruger Netflix, Viaplay, HBO, TV2Play eller DR er du i hvert fald på den sikre side. Apps er hurtige og fungerer generelt rigtigt godt. Måske ikke helt så godt som hvad eksempelvis Apple TV kan levere – men ikke desto mindre glimrende. Skulle du så have lyst at bruge et Apple TV i stedet, finder Q9 ud af hvad du har koblet til. Det samme gælder PS4, Xbox, Chromecast og stort set alt andet. Fjernsynet identificerer enheden – og du vil endda ofte kunne bruge tv’ets fjernbetjening til at betjene eksempelvis dit Apple TV.
En anden detalje er, at Samsung faktisk tager designet af deres smart-tv seriøst. LG har en uheldig tendens til at pakke det hele ind i grønne pip-fugle og et nærmest Pokemon agtigt look – Samsung holder det hele i lyse farver og en sobert design.
En smule malurt… Ingen teknologi er helt perfekt – og der er selvfølgelig nogle små ting, der irriterer ved Q9, men de er meget små. Det mest væsentlige minus er den relativt lave betragtningsvinkel. Sidder du (temmeligt) skråt fra fjernsynet, bliver farverne udvasket og generelt bliver billedkvaliteten bare ringe. Men det kræver altså at du sidder så langt ud til siden, at billedet alligevel er forvrænget så meget at det er ligemeget. Med andre ord; det er et meget lille irritationsmoment i praksis.
En pris hvor mange kan være med 22.990 kr. Det er ikke småpenge. Men QE65Q9FNAT er faldet med næsten 7.000 kr. fra lanceringen, og til omkring 23.000 får du altså ikke et meget bedre tv. Bevares, LG’s allerbedste og nyeste OLED modeller kan formentlig godt konkurrere med Q9 på sortniveau – men farverne på Q9 kommer de altså ikke i nærheden af, og smart-tv delen er voldsomt meget bedre – ligesom ideen med kun at have et enkelt kabel op til fjernsynet også er bedre end hvad LG kan byde på. Samsung er tilbage i spillet – og QE65Q9FNAT er, efter min mening, det bedste tv på markedet i dag.