Samsung har stadig ikke fået styr på skaderne efter Note 7 problemerne med eksploderende telefoner før et nyt problem melder sig på banen – denne gang med flagskibet Samsung Galaxy S7 Edge.
Eksploderer midt i Cafe
En kvindelig engelsk skolelærer er ifølge flere engelske medier blevet noget overrasket, da hendes tre måneder gamle Galaxy S7 Edge pludselig, ifølge kvindens egne ord, begyndte at “puste sig op”, for dernæst at ryge og til sidst smelte ned til en ubrugelig klump elektronik. Hele miseren blev fanget på cafeeens overvågningskameraer, så der er fysiske beviser på hændelsen.
Samsung i krise?
Timingen for Samsung er mere end almindeligt dårlig, for lige nu er de i forvejen igang med at håndtere at deres nye flagskib, Note 7, eksploderer nærmest vilkårligt. Indtil videre er der mindst 35 bekræftede ulykker med Note 7. Og som om det ikke var slemt nok, så er der faktisk allerede en retssag i gang i Korea, hvor en Galaxy S7 også tidligere på året eksploderede.
Samsung har håndteret problemerne med Note 7 bemærkelsesværdigt effektivt, og trak allerede telefonen tilbage nærmest før den kom på markedet. De få, der ikke har opdaget at de skal sende telefonen tilbage, får snart en meddelelse på telefonen om, at de kun vil kunne lade den op til 60% – og mon ikke de så vil skynde sig at sende den retur til Samsung. Hvordan (Og om) Samsung vil reagere overfor de mange millioner ejere af Galaxy S7 og S7 Edge er så straks en anden sag.