For netop at finde ud af nøjagtigt hvilke elementer en god gyserfilmoplevelse består af, har Samsung rakt ud til professor Lauri Nummenmaa – der ifølge selskabet er en af verdens mest fremtrædende forskere inden for psykologi, neurovidenskab og gys – for at få ham til at skrive et videnskabeligt studie om neurobiologi og psykologi i gyserfilm.
Herefter fik Samsung den prisbelønnede instruktør og gyserfilmentusiast Gustav Egerstedt til at lave en kortfilm baseret på konklusionerne fra studiet. Resultatet er filmen, der kan ses ovenfor. Der er ikke nogen egentlig handling, bare en samling absurde og skræmmende scener, der ikke umiddelbart hænger sammen.
– Mange faktorer bidrager til det, vi opfatter som skræmmende i gyserfilm. Ved at kombinere forskning i grundlæggende sensoriske processer, følelsesmæssig bearbejdning og menneskelig socialitet med lyd- og billeddesign kan vi skræddersy en utrolig stærk filmoplevelse. At skabe en god gyserfilm handler ikke kun om kunst, men også i vid udstrækning om videnskab, siger Lauri Nummenmaa.
Filmen er naturligvis et forsøg på skabe reklame for Samsungs fladskærme og selskabet forslår da også, at den ses på “et TV med høj opløsning og stor skærm for at kunne fordybe sig fuldstændigt i filmen”.
Er filmen så uhyggelig? Det må du bedømme, men pulsen på undertegnede blev ikke mange slag højere i løbet af de to minutter filmen varer.
Uddrag fra studiet:
- Jo mere realistiske filmbegivenhederne er, jo stærkere reagerer vores hjerne på dem. Film kan gå ud over, hvad der er muligt i den virkelige verden, men ikke for meget. Gode gyserfilm engagerer hjernens frygt og angstkredsløb på samme måde som reelle farer.
- Filmhændelser skal igennem hjernens “reality check” -system før vi anser dem som værende ægte.
- Frygt for det ukendte er den mest magtfulde frygt for alle, så uforudsigelighed og chok er en iboende del af skrækbiografen.
- Truende usikkerhed og spænding øger seernes tro på det overnaturlige.
- Seere føler med filmkarakterernes følelser. Sårbare karakterer gør dermed publikums frygt mere intens. For eksempel opfattes børn eller uerfarne personer som forsvarsløse mod trusler.
- Når det kommer til frygt, er timing altafgørende. Når filmens tone nogle gange skifter til neutral eller endda positiv, kan publikum blive chokeret med en pludselig frygt.
- Menneskelige karakterer falder i den såkaldte ”uncanny valley”: når noget er meget tæt på mennesket, men hjernen ikke rigtig synes, det er sandt. Zombier, spøgelser og aliens udløser således ubevidst uhyggelige følelser af uro og frygt hos os fordi vores hjerner bliver forvirrede, uanset om de virkelig er mennesker eller ej.
- Lyddesign muliggør indirekte manipulation af spændinger og angst. Akustisk information behandles konstant af seeren og kan bruges til at kontrollere opmærksomhed og følelser. Syntetiske lyde kan ikke identificeres, og lavfrekvente lyde øger ubehaget yderligere.
- Når vi bliver bange, fokuserer vores hjerne på det, vi ser, og de følelser, det skaber, hvilket betyder, at hjerneaktiviteten hos mennesker, der ser film på samme tid, bliver synkroniseret. Dette betyder, at vi midlertidigt bliver mere ens, når vi ser gyserfilm sammen.
Læs mere om undersøgelsen og filmen hos Samsung.