Teknologi

Samsung viser “kunstigt menneske” frem på CES

Samsung planlægger at afsløre en ny kunstig intelligens kaldet Neon på CES-messen og den er meget anderledes end den digitale assistent Bixby.

Der er kun en uge til eletronikmessen CES løber af stabelen i Las Vegas og Samsung er begyndt at tease for et ”kunstigt menneske”, der skal vises frem under messen. Neon hedder produktet, der ifølge Samsung ikke bare er endnu en digital assistent, men noget helt andet, som vi aldrig har set før.

Samsung holder kortene tæt ind til kroppen, men sender teasere ud på de sociale medier, ligesom der er oprettet en hjemmeside på neon.life. Neon blev første gang omtalt i midten af december, hvor chefen for Samsung Technology and Advanced Research Labs (STAR Labs), Pranav Mistry, lækkede sin begejstring for “produktet” på Twitter:

 

Samsung lancerede herefter en række postere med spørgsmålet, ”har du nogensinde mødt en Artificial?” (kunstig), hvorefter der gik rygter om, at Neon ville være endnu en digital assistent. Det skød Samsung dog selv ned i et tweet, hvor de fortæller, at det hverken handler om Bixby eller ”noget man har set tidligere”.

 

Neon

 

 

 

Sidst men ikke mindst har Samsung tweetet tre kryptiske ord: Neon = Artificial Human. Men præcis hvad Samsung har i ærmet må vi vente med at se til den 8. januar, hvor det mystiske produkt bliver officielt præsenteret. 

Gode gæt på, hvad Neon er, modtages med kyshånd i kommentarfeltet nedenfor.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.