Gadgets

Samsungs Galaxy Note 8 bliver enorm

Vi kunne måske egentlig godt selv have regnet det ud, men nu begynder de første rygter at sive om den kommende Galaxy Note 8 – efterfølgeren til den uheldige Note 7 der eksploderede imellem hænderne på brugerne. Og de første rygter tyder på, at du skal forvente en enorm telefon – eller rettere i hvert fald en enorm skærm. Selve telefonen bliver faktisk ikke meget større end dens uheldige forgænger – men den får en skærm på hele 6,32″ ifølge et rygte på The Investor i Korea. Dermed bliver den altså også noget større end den skærm, der sidder på S8+, der ellers er ret stor med sine 6,2″ i 18,5:9 formatet.

Virtuel menuknap

Udover den store skærm får Samsung Note 8 formentlig det, som allerede har været et kritikpunkt af Galaxy S8 – en fingeraftrykslæser på fronten. Det kræver, at Samsung finder en løsning på at lave en virtuel fingeraftrykslæser, der kan placeres under den store skærm – altså ikke nedenunder, men under glasset. Eftersom der stort set ingen plads er rundt om skærmen er det nemlig den eneste løsning hvis man ikke, som på S8, vil placere læseren på bagsiden. Det ventes at Apples nye topmodel vil få samme funktionalitet, så hvis vi kender koreanerne ret vil det være logisk for dem at gå i den retning også.

 

Note 8 ventes lanceret engang til efteråret.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.