Gadgets

Samsungs Galaxy S20 Ultra er overraskende hårdfør

Samsung Galaxy S20 Ultra er en dyr mobil - men heldigvis også hårdfør. Jerry Rigs Everything har i en ny video smadret telefonen - se videoen her.

Hvis du overvejer at investere i en af verdens pt dyreste (og bedste, læs vore test her) mobiler, Samsung Galaxy S20 Ultra, ja så er det måske interessant at vide, hvor meget sådan en fætter egentlig kan holde til når den rammer din hverdag. Heldigvis har telefon-bødlen Jerry Rigs Everything haft fat i den, og resultatet er måske lidt overraskende.

Kan nærmest ikke bøjes

Først og fremmest er telefonen meget svær at knække – på forsiden sidder Gorilla Glass 6, som gør den ekstremt hårdfør, og selv om den onde mand prøver at brække den giver den ikke efter – ikke engang en lille sprække.

 

Ridsetesten overlever Samsung Galaxy S20 Ultra også i fin stil – en hobbykniv direkte på skærmen og på linsen på forsiden er ikke i stand til at ridse den. Faktisk skal han også op på et såkaldt “level 6” værktøj før han kan lave ridser i telefonen – du behøver altså ikke være bekymret for at komme til at ridse den med fingerneglene.

Læser fingeraftryk selv med ridser

Selv da det (endelig) er lykkedes for Jerry Rigs Everything at lave ridser i telefonens skærm reagerer den fint på input fra hans fingre, ligesom fingeraftrykslæseren der er bygget ind i skærmen også sagtens kan aflæse hans aftryk.

 

Du kan læse vores anmeldelse af Samsung Galaxy S20 Ultra her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.