Samsungs originale Galaxy Watch Active har knapt rundet et halvt år på butikshyldene, men producenten er allerede klar med en efterfølger i form af Galaxy Watch Active 2. Den nye model bringer et gensyn med den populære roterende krans, som var underligt fraværende på den første model. Men på Galaxy Watch Active 2 kransen blevet digital, så du kan bladre gennem skærmbilleder ved at køre fingeren rundt langs den trykfølsomme krans. Og så har Samsungs nye ur også fået mulighed for at lave elektrokardiogrammer – EKG.
Uret er landet i to størrelser; 40 eller 44 millimeter, der begge er udstyret med et afrundet Super AMOLED-display, krans af rustfrit stål og bagsiden af glas. Alle versioner leveres med læderarmbånd, men kan gøres mere personlige gennem en bred vifte af remme og alternativer til urskiven. Med standardbredden på remmene kan du også købe remme hos almindelige urmagere og butikker.
Når det kommer til motion og træning, kan Galaxy Watch Active2 manuelt registrere mere end 39 forskellige typer træning, hvoraf syv registreres automatisk – hvilket inkluderer løb, gang, cykling, svømning, roning, cross training og dynamisk træning. Brugere kan også måle og få et overblik over deres stressniveau gennem Samsungs sundhedsplatform, Samsung Health. Galaxy Watch Active2 har også søvnregistrering, hvor forbedrede søvnanalysealgoritmer hjælper brugeren med at opnå et sundere søvnmønster.
For 4G tilslutning har Galaxy Watch Active2 et digitalt simkort (eSIM).
Galaxy Watch Active2 har salgsstart tidligt i efteråret, og de to størrelser i rustfrit stål kommer i farverne sølv, sort eller guld med læderarmbånd. Galaxy Watch Active har en anbefalet pris på 3.599 DKK for 4G rustfrit stål i 40mm og 3.799 DKK for 4G rustfrit stål i 44mm.
Her er specifikationerne fra pressemeddelelsen:
| Galaxy Watch Active2 |
Farver | Rustfrit stål: Sølv, Sort, Guld med læderarmbånd |
Dimensioner og vægt | Rustfrit stål 44mm-version: 44 x 44 x 10.9T, 44g Rustfrit stål 40mm-version: 40 x 40 x 10.9T, 37g |
Display | 44mm: 1.4” (34mm) 360 x 360 Super AMOLED Full color Always On Display Corning® Gorilla® Glass DX+ 40mm: 1.2” (30mm) 360 x 360 Super AMOLED full color Always On Display Corning® Gorilla® Glass DX+ |
Rem | 44mm-versioner: 20mm udskiftelig 40mm-versioner: 20mm udskiftelig |
Batteri | 44mm-versioner: 340mAh 40mm-versioner: 247mAh |
Chipset | Exynos 9110 Dual core 1.15 GHz |
OS | Tizen |
RAM og hukommelse | 1.5GB RAM + 4GB Hukommelse |
Forbindelser | 4G, Bluetooth® 5.0, Wi-Fi b/g/n, NFC A-GPS |
Sensorer | Heart Rate Monitoring (med 8 Fotodioder) Electrokardiogram (EKG) Accelerometer (måler op til 32g i kraft) Gyroscope Barometer Ambient Light |
Opladning | WPC-baseret trådløs opladning |
Immunitet | 5ATM + IP68 / MIL-STD-810G |
Kompatibilitet | Android: Android 5.0 eller højere, RAM 1.5GB eller mere iOS: iPhone 5 og, iOS 9.0 eller over |