HBO Max

Scorsese laver ny historisk HBO serie: The Caesars

Sammen med manuskriptforfatteren fra Vikings skal Scorsese lave nyt historisk drama til HBO

Martin Scorsese er lidt af en blæksprutte for tiden og har fingrene dybt begravet i flere forskellige filmprojekter – og stort set alt hvad han rører ved på det store lærred bliver til successer. Til gengæld har han haft det lidt hårdere på den lille skærm, hvor hans “Vinyl” er en noget rodet omgang. Tidligere har han dog lavet flere store successer som for eksempel Boardwalk Empire (Begge på HBO). Og nu går rygterne så på, at Scorsese altså har gang i en ny HBO serie. Udover Scorsese skal Michael Hirst, der tidligere har skrevet manus til Vikings, The Tudors og flere andre historiske serier, efter sigende være klar på holdet der skal lave en ny serie om Romerrigets storhedstid: The Caesars.

De tidlige romerske kejsere

Serien, der endnu ikke har hverken cast eller premiere dato, skal handle om de tidlige romerske kejsere – altså fra det unge, energiske romerske imperium. Scorsese elsker italiensk historie og i særdeleshed er romerriget en stor interesse for ham, så arbejdet med denne serie vil give ham mulighed for virkelig at fordybe sig i det lange format en tv-serie er. Vi kan helt sikkert forvente ganske meget vold og sex – om ikke andet så fordi det var en stor del af romernes liv.

 

Serien, der begynder med Julius Caesars magtovertagelse, forventes i produktion i 2019 – hvilket vil betyde en præmiere engang i 2020.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.