ElbilerTophistorie

Se de første billeder af ny Hyundai Kona Electric

Hyundai har netop udsendt de første billeder af den opdaterede Hyundai Kona Electric, som kommer i løbet af 2023.

Den populære Kona Electric er på vej i en opdateret udgave. Hyundai har netop afsløret de første billeder af modellen, der vokser på stort set alle leder og kanter.

Designet er stadig i tråd med den oprindelige Kona, men har arvet et par detaljer fra søstermodellen Ioniq 5. Eksempelvis lyset med de tydelige ‘pixels’.

 

Den nye generation vokser ganske betragteligt, og længden øget med hele 150 mm i forhold til den nuværende, så den nu er 4.355 mm lang, mens bredden vokser med 25 mm til 1.825 mm. Sammen med en øget akselafstand (60 mm ekstra til nu 2.660 mm). Sidstnævnte vil formentlig gøre gavn i forhold til bagsædepladsen.

Der er ikke sluppet detaljer ud om drivlinien. Foregående udgave havde i største model en WLTP-rækkevidde på 484 kilometer. Batteriet var på 64 kW og elmotoren ydede 204 hestekræfter.

 

Da Kona er søsterbil til Kia Niro EV, som også netop er kommet i en ny og opdateret udgave, så kan man formentlig forvente data der placerer sig i samme boldgave. Her er batteristørrelsen på 64 kW med en rækkevidde på 460 kilometer (WLTP).

På interiøret er Kona Electric ligeledes blevet opgraderet. Den er blevet udstyret med 12,3 tommer dobbelte skærme og ambient-belysning, for øget komfort. Gearvælgeren er flyttet fra midterkonsollen op i en stik bag rattet – præcis som på Hyundai Ioniq 5.

Den nye Kona Electric er ikke eneste nyhed på vej fra Hyundai. Også Ioniq 6 gør snart sit indtog på det danske marked.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.