ElbilerTophistorie

Se dokumentar om tilblivelsen af VW ID.Buzz

Lige som weekenden nærmer sig, så har Volkswagen delt en dokumentar om den kommende elektriske minibus ID.Buzz på YouTube.

Volkswagens kommende genoplivning af folkevognsrugbrødet, i form af ID.Buzz, bliver sat i søen med den helt store marketingindsats i ryggen.

Som et element hertil har VW produceret en dokumentar om ID.Buzz på knap 40 minutter, der når vidt omkring tilblivelsen af minibussen med de ikoniske rødder.

 

Dokumentaren starter forventeligt ud med fortællingen om den arv, som ID.Buzz har med sig fra rugbrødet. Herefter gives der indblik i prototypeudviklingen, test, interiør- og eksteriørdesign og selvfølgelig, da bilen er eldrevet – selvkørende funktioner og den elektriske kørsel.

Se med bag scenerne i den nye dokumentar om ID.Buzz

Der er kort sagt masser af information, hvis man som mange andre glæder sig til at ID.Buzz bliver tilgængelig. Det gør den i øvrigt til efteråret, mens prisen endnu ikke er offentliggjort. Det er specifikationerne dog og dem kan du læse meget mere om i vores omtale i forbindelse med verdenspremieren.

 

På trods af at bilen endnu ikke ruller rundt på vejene, så har Top Gear allerede kåret den til årets bil. Hvilket naturligvis understreger hvor imødeset ID.Buzz er.

Forpremiere i maj

Selvom der endnu ikke er sat dato på premieren for bilen, så har VW inviteret til forpremiere på ID.Buzz hos udvalgte forhandlere i perioden fra den 2. maj til den 16. maj. Her kan du iøvrigt også få en forsmag på den kommende ID.5.

VW oplyser at forpremieren er tilgængelig hos følgende forhandlere “Forpremieren kan opleves i følgende byer: Aalborg, Silkeborg, Aarhus Risskov, Vejle, Aabenraa, Svendborg, Odense, Næstved, Ringsted, Glostrup, Gladsaxe, Birkerød og Volkswagen City Studio.”

 

Du kan tilmelde dig hos VW på linket her.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.