Vi var glade for Amazons serie om kriminalbetjenten Harry (egentlig Hieronymous) Bosch, der efterforsker mord i en moderne noir-version af Los Angeles. Serien er originalt produceret af Amazon, men danske seere har kunnet fange den senere på HBO. Nu hvor Amazon Prime Video også er en ting på vores breddegrader, kan vi være med fra premieren på tredje sæson d. 21. april.
Bosch mod morderiske politibetjente
I den nye sæson skal Bosch opklare flere mord, der denne fang åbenbart har betjente blandt gerningsmændende. Og denne sæsons historier om den rå, jazzelskende enspænderdetektiv spillet af Titus Welliver fra forfatteren Michael Connollys serie er primært baseret på bøgerne The Black Echo fra 1992 og A Darkness More Than Night fra 2001. Amazon har allerede bestilt næste års sæson 4.