Netflix har snart premiere på filmen A Beautiful Life, der lander på tjenesten den 1. juni. Nedenfor kan du se traileren, som netop er blevet frigivet. Filmen er samtidig sangeren Christophers første hovedrolle.
Filmen handler om Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær sangstemme, som får sit livs chance, da han bliver opdaget af den succesfulde, højtprofilerede musikmanager Suzanne til en fest. Suzanne sætter snart Elliott sammen med sin fremmedgjorte datter og musikproducer, Lilly. På vej til at blive en stjerne truer fortidens kampe ikke kun hans store gennembrud, men også den spirende kærlighed til Lilly.
Foto: Martin Dam Kristensen/Netflix Foto: Martin Dam Kristensen/Netflix Foto: Martin Dam Kristensen/Netflix Foto: Martin Dam Kristensen/Netflix Historien følger således den klassiske underdog-fortælling, men A Beautiful Life skal med Christophers tilstedeværelse med garanti nok få opmærksomhed (og seertal).
Rollelisten tæller, foruden Christopher i den overskyggende hovedrolle, også Inga Ibsdotter Lilleaas, Christine Albeck Børge, Ardalan Esmaili og Sebastian Jessen. Filmen er instrueret af Mehdi Avaz, som også stod bag kameraet da Anders Matthesen indtog Netflix og Toscana .
Netflix har på det seneste primært været i vælten, grundet deres kamp mod kontodelere. Et initiativ, som har fået kunderne til at flygte på det spanske marked, hvor stramningerne er sat i værk. Det er endnu uvidst hvornår tiltagene rammer Danmark
A Beautiful Life får premiere på Netflix den 1. juni.