HBO MaxTophistorie

Se traileren til Dune: Part Two

Dune: Part Two er spækket med nye stjernenavne på rollelisten. Filmen får premiere i biografer over hele verden den 3. november.

Warner har sluppet den officielle trailer til Dune: Part Two, og her kan man ikke alene se Paul Atraides ‘surfe’ på en kolossal orm. Man får også et glimt af mange af de nye skuespillere, der er kommet med på rollelisten.

Florence Pugh spiller rollen som prinsesse Irulan. En væsentlig karakter fra bøgerne, der ikke nåede med i den første film. En anden væsentlig karakter fra bøgerne er Feyd-Rautha, der også dukker op i Dune: Part Two. Det er den karakter, som Sting spillede i David Lynch-udgaven. Her spilles rollen af Austin Butler, der tidligere har begået sig som Elvis.

 

Derudover får vi Léa Seydoux at se i rollen som Lady Margot. En karakter, der i Herberts roman, er en ledende figur i det søsterskab, som også Paul Atraides mor er en del af.

Dune: Part Two
Léa Seydoux.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er legenden Christopher Walken også med ombord. Han spiller rollen som Emperor Shaddam IV.

 

Dune: Part Two er, ligesom den første, instrueret af Denis Villeneuve. Filmen er sat til at få premiere i biografer over hele verden den 3. november. Men du kan smugstarte med traileren herunder – og se den første film på HBO Max. Her kan du i øvrigt også se David Lynch-udgaven af Dune fra 1984.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.