ElbilerTophistorie

Seats Cupra el-Born er en VW ID.3 i fræk indpakning

Spanske Seat har afsløret produktionsmodellen af Cupra el-Born – og det er en fræk lille sag, der deler mere end et par detaljer med VW ID.3.

Siden præsentationen af Cupra el-Born konceptet, under Geneva Motor Show i marts sidste år, har vi ventet i spænding på den endelige udgave af den frække hatchback. Her er den så; frisk fra fabrikken – den første fuldt ud elektriske bil fra det Seat-ejede Cupra-brand.

Designet er blevet raffineret endnu mere siden konceptudgaven. Det aggressive udtryk er heldigvis bibeholdt, men fronten er blevet lidt mere traditionel – de kække kanter fra prototypen er væk.

 

Seat har også delt informationer om bilens bestykning – og ikke alene er den bygget på den samme MEB-platform som ID.3 fra moderfirmaet Volkswagen Group, den minder også i nærmest mistænkelig grad om ID.3-topvarianten, når man sammenligner udstyr og rå tal. Så meget, så det nærmest lyder som en ID.3 i frækkere indpakning.   

Cupra el-Born
Fronten på Cupra el-Born er mere traditionel end på prototypen.

“Cupra el-Born har moderne teknologier, såsom en head-up-skærm med augmented reality. Det vil være i stand til at køre op til 500 km på en enkelt opladning, takket være det højeffektive 77 kWh batteri (brutto: 82 kWh). Takket være dens hurtige opladningsevne tager det bare 30 minutter at oplade batteriet til mindst 260 kilometers kørsel,” skriver Seat.

 

Cupra el-Born skal da også samles på VW-fabrikken i Zwickau, hvor også ID.3’eren bygges i øjeblikket. El-Born går efter planen i produktion til næste år.

Der er desværre endnu ingen informationer om prisen, men et forsigtigt gæt kunne være en snas billigere end den VW ID.3 Pro S-topmodel, den har så mange ligheder med. Den koster i øvrigt 335.000 kroner.

 

Ud over el-Born har Cupra også fremvist en prototype på elbilen Tavascan, der er en noget større SUV-model (og som har visse ligheder med Batmobilen).

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.