Gadgets

Selvkørende bil rammer bus

Googles selvkørende bil lærte for nyligt en vigtig lektie: Busser holder sjældent tilbage for andre i trafikken. De autonome biler har kørt millioner af kilometer uden uheld, men i midten af februar gik det galt, da en af bilerne kørte ind i siden på en bus.

Bilen rullede hen mod et kryds, hvor den skulle dreje til højre. Efter at have opdaget en bunke sandsække foran den (til at inddæmme vand ved en oversvømmelse, red.) forsøgte bilen at trække til venstre i sporet ved siden af, men fejlbedømte en bus, der bestemt ikke ville holde tilbage. Google-bilen ramte bussen, men bilen kørte kun med en fart på mindre end 3 km/t, mens bussen kørte omkring 20 km/t, så der var ingen personskader.

 

“Fra nu af vil vores biler kunne forstå, at busser (og andre store køretøjer) er mindre tilbøjelige til at holde tilbage for os end andre typer af køretøjer,” skriver Google i sin månedlige rapport om de autonome køretøjer.

Google vil på baggrund af uheldet lave “justeringer” i softwaren, men understreger, at bilens testkører havde givet bilen lov til at trække ud, fordi han selv forventede at bussen ville holde tilbage.

 

“Den slags misforståelser sker mellem bilister på vejene hver eneste dag,” skriver Google.

Google-bilerne har godt nok været indblandet i uheld tidligere, men det har aldrig været bilens skyld; i stedet er det typisk uheld, hvor andre bilister er kørt op i enden på Google-bilen.

[interaction id=”56d6aebb4ab46a01035e0330″]

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.