Gadgets

Skær dine egne vinylplader

Husker du glæden ved de blandede kassettebånd? Med Phonocut kan du skære dine egne 10-tommer vinylplader hjemme i stuen.

Kassettebåndet – nogen der husker det? – var et af de ringeste musikmedier i historien, men det havde én kolossal fordel i forhold til den dengang konkurrerende vinylplade: Man kunne lave blandede bånd med sin yndlingsmusik. 

Kickstarter-projektet Phonocut vil give vinyl-fetichister den samme mulighed og gøre det muligt at skære vinylplader hjemme i stuen. Normalt skal vinylplader produceres på en højteknologisk fabrik med masser af specialudstyr. Men Phonocut gør det muligt at skære blanke 10-tommer vinylskiver uden at gå uden for døren.

 

Tilslut en ekstern lydkilde via minijackstikket og tryk på knappen, så skærer Phonocut pladen i realtid. Hver 10-tommer skive kan rumme omkring 10-15 minutters musik, alt efter kildematerialets kvalitet. Herunder en demonstration af vidunderet:

Nu er det nok de færreste, der vil betale 1.999 euro – knapt 15.000 kroner – for at sidde og lave blandede vinylskiver. Men Phonocut anbefaler maskinen til eksempelvis bands, der gerne vil sælge unikke vinylskiver til publikum efter koncerter. Eller til pladeselskaber der vil lave testtryk af optagelser.

 

Der er i skrivende stund fire dage til kampagnen på Kickstarter slutter, men Phonocut er for længst blevet bakket op af brugere nok til at den kan gøres til virkelighed. Den vejledende udsalgspris bliver som nævnt 1.999 euro, men de næste tre dage kan du nappe et eksemplar af Phonocut inklusive fem blanke skiver for 1.499 euro (11.200 kroner). De østrigske folk, der står bag maskinen forventer at sende de første eksemplarer afsted til december næste år.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.