Disney+Tophistorie

Star Wars: Skeleton Crew får tidligere premiere på Disney+ end ventet

Allerede i starten af december vil den nye serie kunne streames på Disney+

Disney+ har annonceret, at Lucasfilms kommende serie “Star Wars: Skeleton Crew” får premiere tidligere end forventet. Serien lanceres med de to første episoder tirsdag den 3. december 2024, mens de efterfølgende episoder frigives hver tirsdag. Optagelserne begyndte tilbage i september 2022, men det er altså åbenbart gået så godt, at Disney nu giver serien tidlig premiere.

Serien følger fire børn, der gør en uventet opdagelse på deres hjemplanet og derefter bliver kastet ud i en fremmed og farlig galakse. På deres rejse møder de forskellige udfordringer og både allierede og fjender, mens de forsøger at finde vej hjem. Blandt hovedrollerne ses Jude Law som en central figur, der guider børnene gennem deres eventyr. Serien foregår i ca. samme tidsperiode som den populære Mandalorian.

 

Bag serien står en række erfarne instruktører og producenter, herunder Jon Watts og Bryce Dallas Howard, og der er flere gengangere fra andre Disney+ Star Wars serier. Ifølge Disney selv skulle serien være en af de mest visuelt imponerende serier fra Star Wars universet til dato.

Star Wars: Skeleton Crew tilføjer nye elementer til Star Wars-universet og “udforsker temaer om eventyr og overlevelse i en galaktisk kontekst” ifølge streamingtjenesten selv. Serien fortsætter ind i det nye år, og den afsluttes i begyndelsen af 2025.

 

Herunder kan du se traileren til den kommende serie.

Du kan læse mere om serien her.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.