Det kommer næppe som nogen overraskelse, men elbiler kan ikke leve op til den angivne WLTP-rækkevidde. Det viser en ny rækkevidde-test fra Norge. Hvor meget de afviger, afhænger af mange faktorer, deriblandt kørestil, temperatur og vind, så det er svært at få et reelt tal.
Norges Automobil Forbund, NAF, gør dog et ihærdigt forsøg. To gange om året sender de en række elbiler ud på en forudbestemt rute, for at se, hvordan de klarer sig. Fokus er på rækkevidde og opladning. Årets første rækkevidde-test, vintertesten, er netop overstået, og konlusionen er, at ikke en eneste af de 31 biler klarede den angivne rækkevidde. Faktisk langt fra.
Værst ser det ud for Skoda Enyaq iV80, der mister hele 31,8 procent af den angivne WLTP-rækkevidde i den norske vinterkulde. Heller ikke Polestar 2 og Peugeot e-2008 imponerer; de smider begge næsten 29 procent.
Bemærk i øvrigt, at der er to Skoda Enyaq iV80-varianter med i testen. Den firehjulede Enyaq iv80x-variant klarer sig væsentlig bedre og smider 15 procent.
Kineser klarer sig bedst Bedst klarer kinesiske Byd Tang sig. Den smider “kun” 11 procent. Tesla Model Y, Kia EV6 og Porsche er også i det gode selskab, der holder sig under 12 procents forskel.
Den mest solgte elbil i Danmark, Volkswagen ID.4, klarer sig også hæderligt (14,6 procent), hvis du vælger den billigste. GTX-udgaven lider under kulden og mister mere end 25 procent.
I tabellen herunder kan du se samtlige de 31 elbiler, der var med i testen, sorteret efter hvor stor forskel der er på WLTP og “virkelig” kørsel. Modsat en hitliste er det altså ikke godt at ligge i toppen. Tværtimod; vinderne skal findes i bunden af tabellen.
Bilmodel WLTP (km) NAF (km) Forskel i procent Skoda Enyaq iV80 509 347 31,8% Peugeot e-2008 320 228 28,7% Polestar 2 LR AWD 476 340 28,6% Volkswagen ID.4 GTX 475 353 25,7% Audi Q4 e-tron 50 quattro 459 347 24,4% Volvo C40 Recharge 437 333 23,8% BMW iX xDrive40 402 309 23,1% Tesla Model 3 SR 448 346 22,7% Polestar 2 LR Single Motor 517 400 22,6% Mercedes EQB 350 407 315 22,6% Opel Mokka-e 338 263 22,2% Audi Q4 e-tron 40 485 380 21,6% Mercedes EQS 580 4Matic 645 513 20,5% Hyundai Ioniq 5 AWD 460 369 19,8% Volkswagen ID.3 Pro S 539 435 19,3% Kia EV6 2WD 528 429 18,8% Xpeng P7 470 383 18,5% BMW i4 M50 497 406 18,3% Mercedes EQA 401 331 17,5% Skoda Enyaq iV80x 477 403 15,5% Audi e-tron GT 463 392 15,3% Hyundai Ioniq 5 2WD 481 408 15,2% Tesla Model 3 Long Range (2022) 614 521 15,1% Nio ES8 500 425 15% BMW iX xDrive50 591 503 14,9% Volkswagen ID.4 485 414 14,6% Cupra Born 395 339 14,2% Porsche Taycan 4 Cross Turismo 456 402 11,8% Kia EV6 4WD 484 428 11,5% Tesla Model Y LR AWD 507 451 11,1% Byd Tang 400 356 11%
(Kilde: Norges Automobil Forbund) Forskel på sommer og vinter Interessant er det også, at en del af bilerne nu har deltaget i rækkevidde-test både sommer og vinter. Og det giver mulighed for helt konkret at se, hvor meget vinterkulden bider af batteriet. Igen er Skoda i problemer. Ifølge NAFs målinger koster vinterkulden simpelthen 50 procent af rækkevidden.
I tabellen herunder er NAFs målinger af rækkevidden på den samme bilmodel i sommer og vinterperioden. Det er altså ikke sammmenlignet med WLTP, men i reel kørsel.
Bilmodel Sommer (km) Vinter (km) Forskel (procent) Skoda Enyaq iV80 522 347 50,4% Peugeot e-2008 332 228 45,6% Mercedes EQA 451 331 36,3% Hyundai Ioniq 5 AWD 502 369 36% Audi e-tron GT 528 392 34,7% Tesla Model 3 SR 454 346 31,2% Volkswagen ID.3 Pro S 564 435 29,7% Opel Mokka-e 332 263 26,2% Volkswagen ID.4 513 414 23,9%
(Kilde: Norges Automobil Forbund) Du kan læse mere hos det Norske Automobil Forbund .
Opdatering 29.01.2021, 20:21: Norsk Automobil Forbund har nu valgt at testet Skoda Enyaq iv80 igen. Det skyldes, at resultatet af den oprindelige test virker urealistisk. som de skriver:
“Ett av resultatene i årets rekkeviddetest gjør at vi velger å teste bilen på nytt. Skoda Enyaq iV80 kjørte vesentlig kortere enn firehjulstrekk-varianten iV80X. Det skulle vært motsatt. Derfor testes denne modellen på nytt.”