Skoda Enyaq iV, der blev lanceret i september , kommer til landet til sommer, men nu er de danske priser klar. Den billigste variant vil blive solgt til en introduktions på 298.995 kroner – men man skal åbenbart skynde sig, for det er kun et begrænset antal, der sælges til den pris.
Til prisen får man, ifølge Skodas pressetrompeter, “en ekstraordinær rummelig elbil, hvor pladsen i kabinen kæmper over sin vægtklasse”. Enyaq iV er nemlig lige så rummelig som Skodas største SUV, Kodiaq. Bagagerummet er på hele 585 liter.
Enyaq iV 50, som er introduktionsmodellen, har en elmotor på 109 kW, svarende til 148 heste. Batteripakken er på 51 kWh netto, hvilket giver bilen en rækkevidde på op til 361 kilometer (WLTP). Den kan oplades med 7,2 kW AC i en ladeboks hjemme og 50 kW DC på en hurtigladestation, hvor en opladning fra 5 til 80 procent tager cirka 53 minutter.
Standardudstyret omfatter bl.a. interiørtemaet Studio, digitalt cockpit, 10 tommer infotainmentskærm, Climatronic-klimaanlæg med to zoner, multifunktionsrat, to USB-C porte i midterkonsollen foran, Lane Assist, Traffic Sign Recognition, Apple CarPlay, KESSY Gonøglefri start/stop-funktion, ISOFIX-beslag i både passagersædet foran og i bagsædet samt Turn Assist, som advarer og ultimativt bremser Enyaq iV, hvis der kommer trafik forfra ved venstresving.
Ud over iV 50 kommer der yderligere fire varianter til landet; nemlig iV 60, iV 60 Plus, iV 80 og iV 80 Plus.
Med anhængertræk Man skal dog op i den næste model, iV 60, hvis ma vil have anhængertræk. Og det er ekstraudstyr. Både Enyaq iV 60 og Enyaq iV 80 må trække 1.000 kg anhænger med bremser.
Enyaq iV 60 har en elmotor på 132 kW (179 hk) / 310 Nm, et batteri på 62 kWh (netto 58 kWh) og en rækkevidde på op til 412 kilometer (WLTP). Den kan oplades med 11 kW AC i en ladeboks hjemme og 50 kW DC på en hurtigladestation, hvor en opladning fra 5 til 80 procent tager cirka 55 minutter.
Udover udstyret fra iV 50 har iV 60 blandt andet 19 tommer alufælge, tagræling, lys- og regnsensor, 13 tommer infotainmentskærm, el-indfældbare sidespejle med varme, paraply i fordøren og parkeringssensorer bag. Enyaq iV 60 koster fra 319.95 kroner og er den model, Skoda forventer at sælge flest af herhjemme.
Model Rækkevidde Motor Ladning (kW) Pris Skoda iV 50 361 km 148 hk 7,2 AC / 50 DC 298.995 kr. Skoda iV 60 412 km 179 hk 7,2 AC / 50 DC 319.995 kr. Skoda iV 60 Plus 412 km 179 hk 11 AC / 100 DC 339.995 kr. Skoda iV 80 536 km 204 hk 7,2 AC / 50 DC 369.995 kr. Skoda iV 80 Plus 536 km 204 hk 11 AC / 125 DC 389.995 kr.
Til efteråret kommer der yderligere to varianter til landet, nemlig Enyaq iV 80x og Enyaq iV RS. Der er endnu ingen prisoplysninger på disse modeller, men det er begge topmodeller, der bliver dyrere end de ovenstående. Der er flere informationer om Enyaq-modellerne hos Skoda .