Teknologi

Slår Apple: MSI lancerer bærbar med mini-LED-skærm

MSI har netop lanceret en bærbar computer med verdenspremiere på mini-LED-teknologien, der suger mindre strøm og giver bedre kontrast.

Mange analytikere forventede at Apple ville være firmaet, der introducerede mini-LED-teknologien til forbrugerne, men sådan skulle det ikke være. MSI har netop lanceret en ny bærbar i sin Creator-serie med en skærm, der er baseret på den nye skærmteknologi.

MSI Creator 17 leveres med en 17-tommer 4K-skærm, der pinger ved en lysstyrke på 1.000 nits og understøtter HDR 1000-standarden. Firmaet siger også, at skærmen kan håndtere DCI-P3 farverummet, der, ifølge wikipedia, er en udbredt standard til digital filmvisning i den amerikanske filmindustri. 

 

Mini-LED er endnu en forbedring af den velkendte LCD-teknologi. Der arbejdes også på micro-LED der opfører sig mere som OLED-paneler og er i stand til at tænde og slukke individuelle pixels. Med mini-LED gøres lysdioderne så små, at teknologien til en vis grad kan ”efterligne” den egenskab fra OLED-skærmene. 

Fordelene ved mini-LED – i forhold til traditionelle LCD-skærme – er mange; deriblandt bedre farver og højere dynamisk rækkevidde. Derudover kræver mini-LED-skærme også mindre strøm og mindre fysisk plads, så enhederne kan gøres tyndere.

 

Den anerkendte Apple-spåmand Ming-Chi Kuo har igennem et stykke tid hævdet, at Apple arbejder på højtryk for at integrere teknologien i en række af deres produkter; i første omgang iPad og MacBook Pro, men også iMac Pro skulle være på vej i den udgave med mini-LED. Kuo har flere gange hævdet, at produkterne ville komme i år – men MSI kom altså først denne gang. 

MSI bekræfter overfor iNPUT at MSI Creator 17 kan købes hos Komplett fra uge 21.

Du kan læse mere om MSI Creator 17 på firmaets hjemmeside.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.