Gadgets
Coronavirus

Slut med at familie-snyde sig til Spotify

Tjenesten tester GPS-placeringer for at fange snyd med Spotify familieabonnement.

Det lakker mod enden for Spotify-kunder, der bruger familieabonnementet til at snyde sig til billigere abonnementspriser. Det har længe været et kendt kneb, at oprette et Spotify familieabonnement, for at få billigere Spotify. Abonnementet gør det muligt at oprette op til seks brugere på et abonnement, der bare koster 150 kroner om måneden. Men det er Spotify ikke tilfredse med. Betingelserne er nemlig, at de seks brugere skal have samme adresse, men det har hidtil været umuligt at tjekke.

Derfor tester Spotify i øjeblikket en ny metode, der skal afsløre snydere. De har sendt emails ud til en række af deres brugere og bedt dem bekræfte GPS-koordinaterne for deres hjem. Det skriver websites Quartzy, ligesom flere brugere, der har modtaget mailen, har tweetet om det:

 


Spotify bekræfter overfor Quartzy, at de tester løsningen:

 

“Spotify tester i øjeblikket forbedringer til brugeroplevelsen af Premium Family med små brugergrupper på udvalgte markeder. Vi tester løbende nye produkter og oplevelser hos Spotify, men har ikke yderligere nyheder om denne særlige funktion på nuværende tidspunkt,” skriver Spotify.

Kravet om en GPS-godkendelse har skabt bekymring for privatlivets fred, ligesom det ikke vides hvordan de nye regler vil påvirke f.eks. skilsmissefamilier hvor børnene har to hjem.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.