ElbilerTophistorie

Slut med gratis parkering for elbiler i København

Et politisk flertal i Københavns Kommune har besluttet, at det skal være slut med gratis parkering for elbiler i hovedstaden.

Fra 2024 vil elbiler ikke længere nyde godt af gratis parkering i hovedstaden. Et politisk flertal i Københavns Kommune har vedtaget at sløjfe den gode, uden nogen form for nedtrapning. Elbiler skal betale præcis det samme som fossilbiler. Altså mellem 12 og 41 kroner i timen i dagtimerne, alt efter hvor i byen, du befinder dig.

Sophie Hæstorp Andersen (S), der er overborgmester i Københavns Kommune, håber at det vil få elbilisterne til at tage cyklen, eller det offentligt, i stedet.

 

– Det er dejligt, at folk har elbiler, men de fylder også, siger Sophie Hæstorp Andersen til TV 2 Metropol.

Udmeldingen har fået forbrugerorganisationen FDM på barrikaderne. De pointerer, at det bliver markant dyrere at køre elbil, hvis man både skal betale en høj timetakst for parkering og betale for strøm samtidig.

 

– Og når man ser på kommunens øvrige retorik om at ville være en fossilfri hovedstad allerede om syv år, kan man spørge sig selv, om de ikke skyder sig selv lidt i foden i forhold til at nå de målsætninger, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM, til TV 2 Kosmopol.

 I Aarhus har elbiler gratis parkering i nogle timer, inden der skal betales. FDM opfordrer til en lignende model i København. Men det preller af på overborgmesteren:

– Vi har fokus på, at vi i København har mange biler, og at man, uagtet hvilken bil, man kører, tænker over, hvad man kan gøre anderledes, siger hun.

 

Beboerlicensen for elbiler vil, ligesom for fossilbiler, komme til at koste 695 kroner om året.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.