TeknologiTophistorie

Slut med Smitte|Stop app’en

Husker du corona? Nu har myndighederne lagt Smitte|Stop app'en i dvale, men klar til en ny omgang, hvis behovet opstår.

Efter knapt to år med Smitte|Stop app’en, er den nu blevet lagt i dvale. Efter den seneste opdatering, mødes man af et “farvel, Smitte|Stop” når en åbnes.

“Covid-19-pandemien udvikler sig positivt med faldende smittetal, og der forventes endnu lavere smitte i løbet af foråret. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke længere test af personer, der har været i kontakt med en smittet. Derfor har regeringen nu besluttet, at Smittestop-appen lukkes ned. Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen,” oplyses der på hjemmesiden.

 

Når Smitte|Stop app’en er opdateret, kan man ikke længere kan melde sig smittet i appen, og man får heller ikke længere besked om, at man har været tæt på en smittet. Hvis man ikke opdaterer appen, vil appen blive inaktiv den 31. marts 2022.

Alle data i systemerne vil i forbindelse med nedlukningen blive slettet. Lokale data fra appen på telefonen vil brugerne selv kunne slette. Hvis ikke man selv sletter lokale data, så bliver data automatisk slettet efter 14 dage, oplyses det.

 

App’en blev lanceret i juni måned 2020 og var et vigtigt våben mod corona-pandemien. Den kostede 20 millioner kroner at få udviklet, men modtog en del kritik for, at den ikke var effektiv nok.

App’en er blevet downloadet mere end 2,5 mio. gange, over 500.000 har meldt sig smittet i appen. Smitte|Stop-appen vil fremover findes i en beredskabsversion, så den igen kan tages i brug, hvis fremtidige udviklinger i pandemien skaber et behov for at opskalere smitteopsporingen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.