Elbiler

Snart kan du streame Netflix og Youtube i din Tesla

… altså i første omgang udelukkende, når bilen er parkeret, forstås. Det fortæller Elon Musk i et af sine utallige tweet.

Teslas Elon Musk har længe talt varmt om mulighederne som den relativt store skærm i bilerne giver; ikke bare til information men også til underholdning. Tesla har allerede annonceret spil af den seriøse slags til Teslaerne, men nu fortæller Musk også, at det snart vil blive muligt at streame både Netflix og Youtube, skriver The Verge.

Under juni måneds E3-spilmesse fortalte Bethesda Studios, at Tesla-ejere vil kunne spille Fallout Shelter på bilens skærm. Senest har Tesla selv afsløret, at det inden for kort tid vil være muligt at spille skak under Tesla Arcade. Tidligere har Tesla gjort spil som Pole Position, Missile Command og Cuphead tilgængelige i bilen.

 

Spillene virker udelukkende når bilen er parkeret, og spilleren kan bruge rattet som controller. Det samme vil gøre sig gældende med Netflix og Youtube. Men Musk tilføjer, at det vil blive muligt at streame video under kørslen, når myndighederne på et tidspunkt godkender bilernes selvkørende egenskaber.

Der kommer dog nok til at rum tid, før den godkendelse bliver til virkelighed. I øjeblikket kræves det under testkørsler at chaufføren har mulighed for at gribe ind, hvis noget går galt. Under et uheld i 2018 blev en fodgænger dræbt at en selvkørende bil fra Uber, mens bilens sikkerhedschauffør var optaget af at se The Voice på Hulu.

Her er Teslas (sjove) reklame for skak-spillet i Tesla Arcade:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.