Gadgets

Snart kan Samsung Galaxy Watch Active2 holde øje med blodtryk

Samsung Galaxy Wacth Active2 opdateres inden længe med nuligheden for at holde et vågent øje med bærerens blodtryk. Men uret skal kalibreres hver måned.

Pulsen var første fase og en funktion, de fleste smartwatches kan klare. Apple Watch (og andre) fik siden EKG og nu er Samsung ved at være klar til at opdatere sit et år gamle Samsung Galaxy Watch Active2 med en funktion, der holder øje med bærerens blodtryk. Funktionen bliver tilgængelig via en firmware-opdarering.

Samsung fortæller i en pressemeddelelse, at app’en er blevet godkendt af sundhedsmyndighederne i Sydkorea, så data fra app’en kan bruges i sundhedsvæsenet og ikke bare for sjov.

 

Der kræves ikke yderligere hardware for at aktivere funktionen; Galaxy Watch Active2 har i forvejen PPG-pulsmåler og en elektrode til EKG-målinger – og det er de to sensorer, der kan bruges til at holde øje med blodtryk.

Der er dog en hage. Funktionen skal ved opstart kaliberes via en af de velkendte målere, der spændes om armen. Når først uret indledningsvist er fodret med disse data, kan det selv tage over. Dog skal systemet kalibreres “mindst en gang hvert fjerde uge” skriver Samsung.

 

Samsung Galaxy Watch Active2

Samsung forklarer, hvordan det fungerer, således:

“Enheden måler blodtrykket gennem pulsbølge-analyse, som spores med pulsmålerens sensorer. Programmet analyserer derefter forholdet mellem kalibreringsværdien og blodtryksændringen for at fastslå blodtrykket”.

Blodtryks-funktionen lander, ifølge Samsung sammen med app’en Samsung Health Monitor App, der forventes at blive frigivet i løbet af tredje kvartal. Herunder en video, hvor koreanerne demonstrerer den nye feature:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.