Wow, det gik stærkt. I går kunne vi rapportere , at Sonos lovede nye produkter inden for de næste måneder; i dag har nettets snushaner så fundet ud af, at de nye produkter sandsynligvis er henholdsvis en opdateret Connect og en Bluetooth-højttaler. Det vil i så fald første gang amerikanerne viger fra deres egen wifi-variant for at bruge Bluetooth i stedet.
Der er også kommet en nærmere dato på: Firmaet gør klar til at et eller andet event den 25-27 august i New York. Et event der gentages under IFA-messen i Berlin den 4-5 september. Der er blevet sendt invitationer ud til pressen – og de ser således ud:
Kilderne til de nye produkter er ansøgninger som Sonos har indsendt til FCC. I ansøgningen står der, at model S17 er:
“a high-performance wireless speaker and part of the Sonos sound system. The device’s primary function will be for streaming with Wi-Fi, but also features Bluetooth audio streaming and Bluetooth Low Energy, used for simplified setup.”
Kunne det være en højttaler, der egentlig er lavet til indendørsbrug og indgår i en Sonos-opsætning, men også kan tages med ud? Ansøgningen nævner også at det nye produkt er udrustet med en USB-C indgang – sandsynligvis til opladning af et indbygget batteri – og et netværksstik.
Label fra produktet, som forventes at være en Bluetooth-højttaler. En Bluetooth-højttaler ville godt nok være en afstikker for Sonos, der har holdt sig til wifi af kvalitetshensyn. Til gengæld må man sige, at det er en ny produktkategori , præcis som CEO Patrick Spense lovede under fremlæggelsen af kvartalsregnskabet.
Opdateret Sonos Connect Det andet produkt, der skal godkendes, er benævnt model S23 og der gættes på, at det er en opdateret udgave af Connect-enheden. S23 har det samme runde label som Sonos AMP; og Connect kunne i sandhed godt bruge en opdatering. Enheden gør det muligt at tilslutte et gammelt hifi-anlæg, så det bliver en del af Sonos-multirumssystemet. Det er også en ret oplagt løsning, hvis man vil have en pladespiller på Sonos-systemet.
‘Billede af label fra S23. AMP til højre.