GadgetsTophistorie

Sonos gør klar til at lancere streamingboks

Ny streamingboks fra Sonos skal samle dine streamingtjenester, fungere som HDMI-switcher og åbne for avanceret surround.

Efter et turbulent år med kritik og kaos, er Sonos klar til at tage et nyt, dristigt skridt: En egen streamingboks. Ifølge kilder hos The Verge vil den kommende enhed – med kodenavnet Pinewood – samle indhold fra platforme som Netflix, Max og Disney Plus i én samlet softwareoplevelse.

Men Pinewood bliver ikke “bare” et alternativ til eksempelvis Apple TV eller Google TV. Streamingboksen vil fungere som en HDMI-switch med flere porte, så den også kan distribere billeder og lyd fra spillekonsoller og eksterne blu-ray afspillere.

 

Samtidig vil boksen kunne sende lyd til Sonos’ egne højttalere – og dermed eliminere de frustrerende lydforsinkelser, som mange brugere har oplevet. “Det er en løsning, der giver Sonos mere kontrol over hele hjemmebiograf-oplevelsen,” forklarer kilder tæt på udviklingen.

Pinewood får også en fysisk fjernbetjening, og Sonos Voice Control bliver en integreret del af systemet. Derudover loves avancerede surround-opsætninger, der gør det muligt at benytte to Sonos-højtalere som fronthøjttalere.

 

For Sonos er dette en afgørende satsning i en tid, hvor deres omdømme har fået nogle knubs. “Pinewood kan blive det vigtigste produkt i virksomhedens historie,” vurderer The Verge. Enheden forventes at lande inden for de næste måneder med en pris mellem 200 og 400 dollars, svarende til mellem 1.500 og 3.000 kroner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.