GadgetsTophistorie

Sonos har flere IKEA-produkter på vej

Samarbejdet med IKEA er langt fra ovre. Der er flere Sonos | IKEA Symfonisk-produkter på vej, lover Sonos-bossen i et nyt interview.

Det er omkring et år siden at svenske IKEA lancerede sine første to Sonos | IKEA Symfonisk-højttalere – til bragende anmeldelser, blandt andet her på siden. Men det var ikke en engangsforestilling, lover Sonos-bossen Patrick Spence i et interview med mediet Protocol. Tværtimod vil møbelkæden ”fortsat spille en stor rolle for Sonos” siger han.

Spence er, naturligvis, ikke konkret, men siger at fremtidige IKEA-produkter er under udvikling. Tidligere har den amerikanske multirumsproducent givet hints om, at de vil lave yderligere produkter, der kan bruges væk fra hjemmet – ligesom den trådløse Sonos Move og udendørshøjttalerne, som blev lanceret sammen med Sonance

 

Og netop samarbejder, som med Sonance og IKEA vil være en mulighed som Sonos vil forfølge i fremtiden, fortæller Spence. 

Med hensyn til konkrete produkter, har der været spekuleret i, at Sonos ville lave et sæt hovedtelefoner skåret efter samme princip som Move – altså at de virker på wifi mens man er hjemme og via Bluetooth, når hjemmet forlades.

 

Hug til Amazon

I interviewet giver Patrick Spence også det glatte lag til Amazon, som han mener bryder loven. Amazons Echo-højttalere er ofte på tilbud og kan under kampagner købes til under kostpris, og det, mener Spence, er ulovligt.

Han argumenterer med, at både Amazon og Google bevidst sætter penge til, når de sælger intelligente højttalere for at hente dem ind på andre områder. Noget, de kan gøre, fordi de har et monopol.

– Man skal ikke finde sig i bøller, siger han.

 

Sonos hev i januar Google i retten med beskyldninger om at Google krænker fem patenter, der gør det muligt for trådløse højttalere at oprette forbindelse og synkronisere med hinanden. I juni måned meddelte Google så, at de som modsvar vil stævne Sonos … også for at bryde patenter.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.