GadgetsTophistorie

Sonos har udskudt lanceringen af Sub Mini

Det er efterhånden en offentlig kendt hemmelighed, at Sonos har en mindre og billigere subwoofer på vej. Den er nu udskudt til 2023.

Sonos offentliggjorde deres kvartalsregnskab for tredje kvartal forleden og kunne i den forbindelse fortælle, at de har udskudt lanceringen af et ellers planlagt produkt. Det kan The Verge fortælle og der er vidst ingen tvivl om, at det unavngivne produkt er Sonos Sub Mini.

Det er efterhånden en rum tid siden, at produktet blev offentligt kendt. Og det har været rygtet til at udkomme hvert øjeblik, men nu har Sonos altså udskudt de planer til første kvartal 2023.

 

En talsmand fra Sonos, Erin Pategas, bekræftede overfor The Verge. “Vi kan bekræfte at vi har besluttet at udskyde et længe ventet produkt fra Q4 2022 til Q1 i 2023”. Det betyder at vi formentlig vil se en lancering et sted mellem oktober og december. Produktet lander således med al sandsynlighed på hylderne umiddelbart efter nytår.

Sonos lancerede tidligere i år en ny soundbar, Sonos Ray. Den er det prisvenlige alternativ til de eksisterende Beam og Arc-modeller, som allerede er på hylderne. Og vil for mange være en oplagt makker til en kommende Sub Mini.

 

Foruden lanceringen af Sonos Ray, så har Sonos også sendt en billigere Sonos Roam på gaden. Den mindste af bærbare højtalere i produktsortimentet. Samtidig er de gået ind på et ellers tætpakket marked for stemmeassistenter, hvor vi dog endnu må vente på en dansk version.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.