TeknologiTophistorie

Sonos og Apple Music i rumligt parløb

Sonos bliver den første højttalerproducent, der kan afspille Rumlig Lyd fra Apple Music ud i stuens højttalere.

Sonos har i dag præsenteret sin nye Era 300-højttaler, der har fokus på Dolby Atmos og Rumlig Lyd. Derfor er det også en fjer i hatten på amerikanerne, at de samtidig kan annoncere, at de bliver Apple Musics første Rumlig Lyd-partner. Det betyder nemlig, at man kan få Spatial Audio ud gennem (Sonos-) anlægget derhjemme.

“Rumlig Lyd leverer en multidimensional fordybende lydoplevelse, der hurtigt er ved at blive et primært
indspilningsformat blandt førende kunstnere, producere og ingeniører,” skriver Sonos.

 

Og det er ikke bare den nye generation af Era-højttalere, der nyder godt af partnerskabet. Når funktionen tændes den 28. marts, vil den også fungere med Sonos Arc og med Sonos Beam (Gen 2).

– Det er en spændende tid i musik, da rumlig lyd – og kunstnerens kreativitet – fortsætter med at vokse,
siger Giles Martin, Grammy Award-vindende producer, sangskriver og komponist og VP for Sound Experience hos Sonos.

 

– Sonos fortsætter med at sætte sine lyttere i spidsen for lydinnovation og sikrer, at de får adgang via Apple Music til transformative oplevelser som rumlig lyd med Dolby Atmos, så de kan
føle mere af det indhold, de elsker.

Læs også: Sådan bruges Rumlig Lyd på AirPods Pro.

For at få adgang til Rumlig Lyd hos Apple Music kræves der, naturligvis, et abonnement på tjenesten. Det koster 120 kroner om måneden. Rumlig Lyd koster dog ikke ekstra, som hos nogle af konkurrenterne.

 

Rumlig Lyd er lidt af et buzzword. Tidligere har Mercedes meldt ud, at de kan levere Rumlig Lyd via Apple Music i deres EQS og EQS SUV, såvel som i EQE, EQE SUV og S-klassebilerne. Google har lanceret sin egen variant, ligesom Netflix har adopteret en lignende teknologi fra Sennheiser.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.