GadgetsTophistorie

Sonos skyder highres-musik i gang med ny Beam

Sonos lancerer ny Dolby Atmos-udgave af Beam og lover samtidig highres-musik og DTS surround på alle nyere højttalere inden årets udgang.

Sonos har i dag annonceret en ny generation af den efterhånden tre år gamle Sonos Beam. Den nye model har fået en masse af de lækkerier som blev introduceret med storebror Sonos Arc sidste år. Deriblandt Dolby Atmos lyd og HDMI eARC-stik.

Og det er er en rigtig god grund til. Samtidig har Sonos nemlig annonceret, at de inden årets udgang vil tilbyde highres-musik i Sonos app’en via et partnerskab med Amazon Music. Dog kun på udvalgte markeder og det er ret tvivlsomt at Danmark er iblandt, da vi endnu ikke har adgang til Amazon Music. I modsætning til svenskerne, finnerne og … islændingene.

 

Amazon Musics Ultra High Definition-lyd, Ultra HD, gør det muligt at høre musik i lossless format op til 24-bit / 48kHz. Det vil også være muligt at høre Dolby Atmos-musik via Amazon Music (lige som på Tidal og – i knapt så overbevisende stil – hos Apple Music).

De nye lydlækkerier er naturligvis ikke forbeholdt den nye Beam, men vil også kunne lyttes til på alle S2-kompatible Soos-højttalere, mens Dolby Atmos kun kan afspilles på Sonos Arc og den nye Sonos Beam.

 

Endelig har Sonos meddelt, at afkodning af DTS Digital Surround bliver muligt senere i år via S2-platformen på Playbar, PlayBase, Amp, Arc og begge generation af Beam. Det er en feature, der har været ventet. Længe.

Tilbage til Sonos Beam …

Sonos Beam
Den nye Sonos Beam 2.0.

Lige som forgængeren er Sonos Beam lavet til lejligheder og mindre rum. Sonos har bebeholdt formfaktoren – pilleformen – men udtrykket er ændret ret markant. Væk er stofbeklædningen fra den første generation. Den er nu skiftet ud med perforeret plastisk, så den falder i tråd med de øvrige Sonos-produkter.

Bag den nye plastisk er der naturligvis også sket ting og sager. Den har fået hurtigere processor, NFC til nemmere opsætning og så er der kommet to nye højttalerenheder til – den første havde tre, den nye har fem. De to nye er dedikeret til surroundlyd og bruges til højdelyd i Atmos.

 

Den nye Sonos Beam generation kommer i butikkerne den 5. oktober til 3.749 kroner – 350 kroner dyrere end den første generation, som du kan læse vores anmeldelse lige her. Den fås i både sort og hvid og kan forudbestiles fra i dag på Sonos hjemmeside.

Her er et par billeder af den nye højttaler (klik for større):

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.