GadgetsTophistorie

Sonos Sub Mini er endelig lanceret

Efter knapt et års rygter er Sonos Sub Mini endelig lanceret. Den skal give bas til "små" lydbarer som Sonos Beam og Sonos Ray.

At dømme efter interessen for Sonos Sub Mini på vores artikler, er der mange der får en god dag i dag. Sonos har nemlig langt om længe lanceret den lille subwoofer. Prisen bliver på 3.749 kroner og den kommer i butikkerne den 6. oktober.

Subwooferen er lavet til mindre rum. Den er naturligvis skræddersyet til at spille sammen med de små lydbarer Sonos Beam og Sonos Ray. Der er dog ikke nogen begrænsning på, hvilke Sonos-produkter den kan kobles sammen med. Sonos Arc, Ikea Symfonisk-produkterne, ja, selv Sonos Amp virker den med.

 

– Vi er gået ind i en streaming-æra med mere fordybelse, hvor kvalitet prioriteres frem for kvantitet, hvor skabere og platforme investerer i engagerende underholdningsoplevelser, der sætter førsteklasses lyd i højsædet, siger Maxime Bouvat-Merlin, SVP for Hardware and Operations hos Sonos:

– Sub Mini er et kærkomment nyt medlem af Sonos-familien, der gør vores sortiment af hjemmebiografprodukter mere komplet. Lytterne kan opleve lyd i biografkvalitet, der får dem til at føle sig som hovedpersonen – eller den vigtigste spiller – i deres yndlingsindhold.

 

I modsætning til den store Sonos Sub, der er firkantet, er Sub Mini knapt så visuelt dominerende. Dens runde, tøndeformede design blev faktisk allerede afsløret i maj måned.

Teknologien indeni er dog grundlæggende den samme som i den store Sub. To højttalerenheder er placeret overfor hinanden og udligner hinandens vibrationer, så wooferen står solidt.

Ligesom de øvrige Sonos-produkter fås Sub Mini i både sort og hvid. Der er flere informationer hos Sonos.

 

Hvad synes du om den? Er prisen den rigtige? Del dine tanker i kommentarfeltet nedenfor …

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.