GadgetsTophistorie

Sonos vil udvide i fire nye produktkategorier

Sonos var overraskende åbne om fremtiden under fremlæggelsen af deres seneste kvartalsregnskab.

Fans af Sonos-musiksystemet har noget at se frem til. Eller frygte, alt efter status på bankkontoen. De har nemlig ikke alene planer om at udsende premium-højttalerne Sonos Optimo næste år, de vil også lancere et produkt i en helt ny produktkategori. Den første af fire nye produktkategorier.

Det fortalte en overaskende åbenmundet CEO, Patrick Spence, under fremlæggelsen af Sonos seneste kvartalsregnskab.

 

“Selvom vi altid er forsigtige, når vi taler om vores produktkøreplan, investerer vi i produkter, der vil give os mulighed for at gå ind i fire nye kategorier, hvoraf vi forventer at annoncere en af dem i finansåret ’23,” sagde Spence ifølge The Verge.

Han kom ikke med hints om hvilke nye kategorier, firmaet vil entre. Men der har i årevis floreret rygter om et sæt hovedtelefoner med kombineret Bluetooth og wi-fi forbindelse. Wi-fi til at koble på multimrums-systemet indendørs og Bluetooth til brug på farten. En kombi, der blev introduceret med Sonos Roam.

 

Hovedtelefonerne blev spottet i en tysk patentansøgning i februar måned sidste år, men siden har der været stille omkring produktet. Sonos har også investeret i den skotske hovedtelefonproducent Origin North, ligesom de har overtaget selskabet T2 Software. Sidstnævne har Bluetooth som specialitet.

Men det er ikke alt. I april måned opkøbte Sonos hollandske Mayht, der har patent på ekstremt små højttalerenheder, der kan gøre højttalere op til ti gange mindre end i dag.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.