GamingTophistorie

Sony forbereder sig til PlayStation 6

Avis hævder at Playstation 6 er godt på vej til at blive realiseret, og at kontrakten for chipleverandør allerede er underskrevet.

Det er ikke mere end en uge siden at Sony præsenterede PlayStation 5 Pro, men japanerne er naturligvis allerede i fuld sving med at planlægge den næste generation spillekonsol, PlayStation 6. Og ifølge Reuters er udviklingen så langt fremme, at Sony har valgt chipleverandør og underskrevet kontrakt. Til fordel for AMD.

Dermed har Intel været “ude i kulden” hos Sony siden PlayStation 3 kom på markedet i 2006. Et nederlag for den i forvejen plagede chipvirksomhed.

 

Præcis hvilke punkter, der har været afgørende for, at Sony endnu en gang valgte AMD frem for Intel vides ikke. Reuters oplyser dog, at en del af diskussionerne skal have handlet om bagudkompatibilitet, altså i hvilket omfang ældre spil vil kunne spilles på nyere konsolmodeller.

Selv om Sony altså nu angiveligt har valgt chipleverandør, forventes der stadig at gå en rum tid førend PlayStation 6 bliver præsenteret. PlayStation 4 fik seks år på markedet inden 5’eren blev præsenteret i 2020 og ingen forventer 6’eren før om et par år. Altså tidligst i 2026 eller 2027.

 

Læs også: Sony introducerer PS5 Pro.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.