GadgetsTophistorie

Sony lancerer bærbart hjemmebiografsystem

Sony HT-AX7 er hjemmebiografen, du kan tage med dig rundt i huset.

Det ligner godt nok en stofbeklædt Lego-klods, men det er Sonys bud på et bærbart biografsystem. Sony har heldigvis aldrig været bange for at bøje konventionerne. Sony skriver om HT-AX7:

“Ved blot at placere de tre højttalere rundt om i lokalet, er det muligt at nyde en medrivende lydoplevelse, der ikke blot er forbeholdt stuen. Men også soveværelset, altanen eller køkkenet”.

 

HT-AX7 kommer med op til 30 timers batterilevetid og trådløs forbindelse via Bluetooth. Sættet kan ikke tilsluttes et TV via eksempelvis HDMI. Med Sonys 360 Spatial Sound Mapping-teknologi skabes der flere fantomhøjttalere både foran, bagfra og ovenfor, så brugeren bliver svøbt i rumlig lyd.

Sony HT-AX7

Sony HT-AX7 kommer også med Sonys upmixer-algoritme, der transformerer stereolyd til tredimensionel surroundlyd. Ved at analysere indholdet i realtid, adskiller Sonys unikke teknologi lyden i de individuelle dele (såsom stemmer, lydeffekter eller musikinstrumenter) og vikler hver del omkring brugeren for at levere en medrivende lytteoplevelse. Ved at aktivere lydfelteffekten er det også muligt at opleve en følelse af surroundlyd selv ved 2-kanals-indhold. Eksempelvis musik og lyd fra streamingtjenester.

 

Sony HT-AX7 bliver tilgængelig fra september 2023 til en vejledende udsalgspris på 4.500 kroner.

Læs mere: Netflix føjer Rumlig Lyd til langt flere titler.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.