Gadgets

Sony laver LED-pære med indbygget højttaler

Philips har haft forholdsvis stor succes med sin Hue-serie af internetopkoblede LED-pærer, og nu blander Sony sig i legen med en pære, der kan et ekstra trick: Sonys LED-pære har simpelthen indbygget højttaler. Skru den i fatningen, så er der både lys og musik. Oplagt til badeværelset?

Højttaleren kommunikerer via Bluetooth og forbindelsen til LED-pæren foregår via NCF. Det er bare en 2 watt højttaler, så den er ikke just nogen erstatning for hifi-anlægget. Selve LED-pæren udsender 360 lumen, hvilket svarer til en traditionel glødepære på omkring 25 watt.

 

Sonys LED pære kan betjenes via en app på din smartphone eller den medfølgende trådløse fjernbetjening.

Sony LED Light Bulb Speaker, som den hedder, er lige blevet vist frem i Japan, hvor den vil komme i handelen i første omgang. Faktisk er japanerne pjattede med musikalske LED-pærer og der er adskillige modeller på markedet derovre fra producenter som PCromeer, Propel og Sengled.

 

Det vides ikke om Sony vil lancere pæren her i Europa.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.