Sony har udmeldt, at de lukker ned for PlayStation Communities på PS4, i april 2021. Umiddelbart er grunden til dette, at mængden af aktive brugere, er faldende.
Sony introducerede funktionen til PS4 tilbage i 2015. Formålet var, at skabe en social platform for diverse spil og interesser.
Desværre havde mange på fornemmelsen, at dette øjeblik ville komme. For nylig begyndte Sony at sende invitationer ud, til en ny PS4-firmware beta-test, og en af de nævnte ændringer, er fjernelsen af Communities (fællesskaber). Det ser ud til, at Sony har haft til hensigt at afvikle funktionen i nogen tid, da Community-appen til smartphones også blev lukket sidste år.
“Tak, fordi du bruger PS Communities-funktionen på din PS4-konsol. Fra april 2021 understøttes denne funktion ikke længere eller er tilgængelig på din PS4-konsol. Du kan dog fortsat holde dig forbundet og nyde besked-funktioner med mere på din PS4 og PlayStation-appen.”
Lyder det fra Sony på PlayStation.com
Ifølge en officiel udmeldelse fra Sony, vil PlayStation Communities ikke længere være tilgængelig fra april 2021. Det er en skam for dem, der fortsat bruger funktionen. Man vil dog fortsat kunne sende beskeder til sine venner på PS4 og igennem PlayStation-appen på iOS og Android.
Læs også: Nvidia Reflex lander til Overwatch i en ny opdatering