Elbiler

Sony overrasker med elbilen Vision-S

Sony står for årets hidtil største overraskelse på CES-messen i Las Vegas, nemlig en elektrisk bil med navnet Sony Vision-S.

Den havde vi ikke set komme – og det var der heller ikke andre, der havde. Sony har under CES-messen fremvist sit bud på en elektrisk bil, nemlig Sony Vision-S, en konceptbil der skal vise, hvad japanerne kan byde ind med i fremtidens mobile verden.

Det må være en af årets hidtil største overraskelser på CES. Nu kommer der næppe Sony-brandede biler på vejen i nærmeste fremtid, men bilen er skabt som et udstillingsvindue for er japanernes mange forskellige styrker, fra underholdningsprodukter til kamerasensorer og mere.

 

Sony Vision-S er en elektrisk sedan, der er udstyret med 33 forskellige sensorer inde og ude, adskillige widescreen-skærme, 360-graders lydsystem og konstant internetopkobling. Bilen bygger på en ”nyligt designet EV-platform” der lader til at være blevet smedet sammen af bilfabrikanten Magna og som, hævder Sony, vil kunne bruges i flere typer elbiler, såsom SUV’er.

Mens ydersiden af bilen trækker tydelig designinspiration fra Porsche, er kabinen helt sin egen. Mest prominent er en trykfølsom skærm, der strækker sig over hele kabinens bredde. Bagsædepassagererne har også hver deres fladskærm. Se billederne herunder (klik for at forstørre):

 

Bilen blev præsenteret som en bisætning til en større CES-pressekonference, hvor firmaet også afslørede logoet for den kommende PlayStation 5-spillekonsol, så der var meget få oplysninger om bilen. I virkeligheden er Sonys fokus jo heller ikke bilen, men alle de tekniske løsninger, den er udstyret med. Vi forsøger at få flere informationer – hold øje med denne side.

 

Den årlige elektronikmesse CES finder i år sted mellem den 7. januar og 10. januar i Las Vegas, USA. Det er verdens største messe af sin art. Vil du have friske nyheder fra CES direkte i dit nyhedsfeed, så giv os et Like på vores Facebookside.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.