Sony Xperia XZ2

Jeg bør nok krybe til korset allerede inden du begynder at læse denne anmeldelse: Jeg er ikke fan af Sonys designsprog når det kommer til mobiltelefoner. Jeg synes det er klodset. Tilbage i 2013 da de første telefoner med det “firkantede” design blev lanceret virkede det måske frisk og nytænkende – men nu har vi set det, Sony. Gør noget nyt. Det er i hvert fald den sang jeg har sunget lige siden. I år prøver Sony så med deres Xperia XZ2 at gøre noget lidt anderledes. Men det er et halvhjertet forsøg, der stadig ligner en telefon fra for 2-3 år siden.

(Stadig) kedeligt design

Det firkantede look, der efterhånden må siges at være Sonys kendetegn, er bibeholdt – eller i hvert fald nogenlunde bibeholdt – på XZ2. Den har dog fået en noget mere rund glasbagside, der ligner det vi så sidste år fra HTC med deres U11. Om det er pænt er en smagssag – i dette tilfælde er det en smule kedeligt. Især når man tager i betragtning at forsiden stadig ligner en Sony telefon fra 2013 – ganske firkantet og med ret store kanter i top og bund. Sammenligner man med eksempelvis Samsung, Huawei og OnePlus, skiller det sig i hvert fald ud fra deres nyeste topmodeller, hvilket kan være helt udmærket – med mindre altså, det bare virker bedaget – og det gør det desværre. Men Sony skal stadig have credit for ikke bare at løbe hovedløst efter strømmen og lave en iPhone X kopi som det vi ser komme fra flere konkurrenter nu.

Både for- og bagside er nu lavet i glas. Det giver blandt andet mulighed for trådløs opladning, hvilket er helt udmærket – men det giver også fedtfingre nærmest fuldstændigt frit spil. Når bagsiden samtidig er afrundet ligger telefonen aldrig helt stabilt på et bord, hvilket kan være virkelig irriterende.

Rent størrelsesmæssigt har telefonen det også lidt stramt i forhold til konkurrenterne – den er en del større end både Samsungs S9, iPhone X og OnePlus 5T. Den virker simpelthen klodset holdt op imod konkurrenterne. Byggekvaliteten er det dog ikke til at sætte en finger på.

Fingeraftrykslæser er placeret forkert

Man skulle tro, at efter Samsungs gevaldige fejl med at placere fingeraftrykslæseren helt forkert, ville alle andre have lært af det – men åbenbart ikke helt. Sony har placeret læseren nærmest midt på bagsiden. Og med mindre man har helt ekstremt små fingre, så gør det det altså ret svært at bruge den. Ad flere omgange har jeg placeret min pegefinger direkte på kameraet i stedet. Det vænner man sig selvfølgelig af med, men jeg mistænker bare, at løsningen bliver at man i stedet blot taster pin-koden. Det er jo ikke meningen.

God skærm

På forsiden finder vi en ganske udmærket skærm i formatet 18:9. Ligesom alle de andre, i øvrigt – 18:9 er det nye sort. Lysstyrken er generelt helt i orden, men skærmen er LCD, og man kan tydeligt se forskel på især sortniveauet sammenlignet med eksempelvis iPhone X: iPhone X er næsten totalt sort selv med et enkelt lille område belyst – det er ikke tilfældet med XZ2, der “bløder” lys ud på hele skærmen. Det er selvfølgelig ikke en decideret katastrofe, og de fleste vil ikke bemærke forskellen undtagen hvis den bliver påpeget.

Farverne er generelt afdæmpet og især i forhold til Samsung vil nogen finde dem en smule for afdæmpet. Personligt synes jeg dog, det er fint.

Skærmen har mulighed for at vise HDR materiale, hvilket dog reelt set giver en relativt lille forbedring af billedkvaliteten. Ikke desto mindre kan det hjælpe en smule på kontrasten, og farverne bliver lidt mere mættet.

Alt i alt er skærmen udmærket, men ikke bedre end konkurrenternes skærme – både iPhone X, Huawei Mate 10 Pro og Samsungs S9 virker, for mig at se, som bedre skærme.

Diskret software på hurtig processor

Sony er gode til at holde deres ændringer af Android nede på et minimum. Det kan man så elske eller lade være – personligt synes jeg det er fint, at softwaren er tæt på stock Android. Det betyder også, at Sony burde være hurtige til at få opdateringer til systemet ud til brugerne.
Xperia ZX2 har Android 8.0 og kører generelt rigtigt stabilt på en Qualcom Snapdragon 845 processor, der i øvrigt ræser derudaf. Over min test har jeg ikke oplevet en eneste gang, at telefonen hakker i noget som helst, ligesom apps og spil åbnes og afvikles helt og aldeles flydende.
Min Geekbench måling viser, at Xperia XZ2 også leverer på hastighed – den får stadig gedigent baghjul af iPhone X, men det er jeg efterhånden holdt op med at bekymre mig om, for reelt set kan det være måden, Geekbench måler hastighed på – bruger jeg i stedet Antutu er det XZ2 der vinder uden problemer. Men i realiteten er det ligemeget – faktum er, at Xperia XZ2 er en telefon, der stort set aldrig får problemer – selv ikke med de mest krævende 3D applikationer og spil.

Kameraet skiller sig ud

Hvor telefonen som helhed kan virke en smule kedelig, så er kameraet en lidt anden historie. Det er nemlig det eneste kamera på en mobiltelefon, der kan optage 4K video i HDR. Det giver aldeles glimrende videomateriale, som virkelig kan give hjemmevideoerne lidt ekstra – forudsat altså, at man bruger det rigtigt. I situationer med masser af lys og eventuelt en del kontrast imellem de mørkeste og mest lyse dele af billeder fungerer det perfekt – eksempelvis en solnedgang. Her får man masser af detaljer i både de lyse og mørke dele af billedet, og farverne får ekstra knald på – uden at det dog bliver for meget. Problemet opstår til gengæld i mørkere situationer, hvor der opstår alt for meget støj i billedet. Heldigvis er det muligt at slå HDR til og fra.

Slowmotion er et stort selling point for Sony – og XZ2 kan levere optagelser i 1080p i stedet for “bare” 720p som eksempelvis Samsungs S9 kan levere. I realiteten tror jeg, det for de fleste er fuldstændigt ligegyldigt – faktisk tror jeg, at selve funktionen er ret ligegyldig, for jeg er i tvivl om, hvor mange der reelt nogensinde bruger den. Hvis du gør, får du altså nu en opløsning på 1080p i stedet for 720p. Med andre ord; hvis du er typen, der optager slow motion og derefter afspiller det på 65″ i stuen, ser det lidt bedre ud. Hvis ikke, er det ligemeget.

Stillbilleder er generelt af udmærket kvalitet – naturligvis især i god belysning. I mørke er der dog langt op til, hvad eksempelvis Samsungs Galaxy S9 leverer. Her kommer Xperia XZ2 knap op på siden af iPhone X – som vel at mærke er fra september sidste år.

Batterilevetid over middel

Batteriet i Xperia XZ2 er på 3180 mAh, og selv om det placerer den nogenlunde i samme kategori som de fleste andre producenters telefoner, ja så virker det til, at Sony formår at levere en ret solid strømstyring, for i hvert fald holder telefonen batteri ganske glimrende, og hvis jeg har været konservativ i brugen har jeg snildt kunne klare op til to hele dage uden at lade telefonen. Det skal da så siges, at jeg ikke har kørt voldsomt intensive apps, men blot de “gængse”. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at XZ2’s’ batterilevetid ligger fornuftigt i sammenligning med flere af konkurrenterne.

God telefon der ikke er god nok

Hvis Sony skal overleve kampen mod giganterne fra Apple, Samsung og Huawei skal de levere noget ekstraordinært. Det er XZ2 ikke. Det er ikke en dårlig telefon – slet ikke. Men der skal altså mere end 1080p slowmo optagelse til for at skille sig ud i et ræs hvor Huawei netop har introduceret P20, der har væsentlig mere nytænkning end XZ2. Samtidig er prisen så høj, at telefonen skal konkurrere med både især Samsung Galaxy S9 som på de fleste områder slår Xperia XZ2. Sidst, men ikke mindst, er der et par åbenlyse problemer – især placerinen af fingeraftrykslæseren er decideret håbløs.

Med andre ord: XZ2 er ikke nok, Sony. Men det er trods alt et lille skridt i den rigtige retning.