TeknologiTophistorie

Space Force soldater kommer til at hedde “Guardians” og logoet ligner… Star Treks?

Donald Trump synger måske på sidste vers som præsident i USA, men i hvert fald en enkelt ting kommer nok til at hænge ved i nærmest al fremtid; han har splittet USA’s “rumsoldater” ud fra deres luftvåben og oprettet deres eget værn, kaldet Space Force. Og hvis du synes, det lyder en smule science fiction-agtigt, så kommer her altså navnet på soldaterne i Space Force: De kommer til at hedde Guardians.

Pence afslører navnet under vaccination

Space Force er måske ikke det, der står højst på amerikanernes nyhedsagenda lige nu, men så alligevel – for da vicepræsident Mike Pence blev vaccineret imod coronavirusset afslørede han altså det nye navn, der kommer til at pryde alle fremtidige soldater i det amerikanske rumforsvar.

 

Nyt logo

En ting er, at de kommende soldater kommer til at hedde noget, spillere af science fiction computerspillet Destiny vil nikke genkendende til – noget andet er logoet på det nye rumforsvar. For det vil fans af Star Trek nok finde mere end almindeligt bekendt:

Det er, naturligvis, en overraskelse for cirka ingen som helst, at kombinationen af det nye navn og det nye logo ikke fik lov at hygge sig i fred uden at blive mobbet grundigt på det store Internet. For eksempel spørger en Twitterbruger, om alternativet til Guardians var “Go Go Gadget Galactics”. Andre mente bare, at Space Force måske kunne have lidt mindre åbenlyse i deres kopiering af logoet:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.