Det er ikke ubekendt for Elon Musk-ejede SpaceX at skubbe grænser og slå rekorder – og søndag aften skete det igen. Ved hjælp af bare en enkelt Falcon 9 opsendelse, sendte SpaceX hele 143 satellitter ud i rummet.
Dermed slog firmaet rekorden, der blev sat af den indiske rumorganisation, Indian Space Research Organisation (ISRO), i 2017 hvor de sendte 104 satellitter i kredsløb.
Det er i øvrigt også den første SpaceX-mission, hvor lasten kom fra flere forskellige firmaer. Der var blandt andet satellitter fra firmaet Planet Las, der tager billeder af Jorden, kommunikationsvirksomheden Kepler og IoT-tilslutningsfirmaet Swarm.
SpaceX sendte også ti af sine egne Starlink-satellitter afsted. Det betyder, at der nu er 955 Starlink-satellitter i kredsløb. Målet er, at der skal mere end 30.000 satellitter i kredsløb, så Starlink kan levere internet via satellit til afsidesliggende steder på Jorden.
Selskabet har lagt en video af opsendelse på Twitter; den kan ses her: